- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
281

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

281

deles beboede hytter var der i de tilstødende smaavande
Olsbu-tjern og Øiraas.

Mellem Nelaagvatn og Aamli kirke er der bæverhytter.
Sop-landsø er det første af bævere beboede punkt ovenfor Nelaagvatn,
men i dette bæverdistrikt, der strækker sig derfra op til Aamli kirke,
adskilt fra det forrige ved det 5l/a km. lange Nelaagvatn, synes
bæverne nu ikke at have fast tilhold.

Ved Soplandsøen er mindst to hytter beboede, og desuden
er der et par ældre hytter.

Tidligere boede bævere ogsaa i elven mellem Soplandsø og
Nelaagvatn.

Mellem Soplandsø og Sandnes vatn ved Maamoen var i 1895
ca. 4 beboede hytter, enkelte særdeles store.

Sandsynligvis boede ogsaa enkelte bævere i jordhuller i
elvekanten. Utallige veie førte op fra elven og ind mellem buskene
paa bredden.

Ved Sigridnes har været bævere langt tilbage i tiden, men
hytterne har vekslet plads. I 1881 var der blot en beboet hytte,
men adskillige bævere antoges at bo i jordhuller ved elvebredden.
Aspeskogen i nærheden bestod af meget høie og slanke træer, og
af disse var den foregaaende høst paa nogle faa nætter
ned-skaaret et par tylvter, alle af betydelige dimensioner. Mange af
disse blev senere af eierne ført bort.

I 1895 fandtes ingen beboet hytte paa dette sted. Bæverne
besøgte dog jevnlig stedet fra elven af.

Noget ovenfor Sigridnes, nær Aamli kirke, skal have været
en beboet hytte endnu i ottiaarene.

I Vehusegnen er der spredte kolonier ved smaavande og
bække indover heierne i afstand fra hovedelven; der angaves
kjendt mindst 6 kolonier, og bæver eller spor af den er der
«i næsten hvert beboeligt tjern eller bæk i disse trakter»,
heder det.

En saadan koloni holdt i 1887 til i Krokvatn, hvor der var flere
boliger, og hvor indtil 6 bævere var seet paa en gang i virksomhed.

Bæveren bebor smaatjern mellem Vehustjern og elven, omtrent
midt for gaarden Fossnes. Ved en af disse smaasjøer opfør e
bæveren 1895 en dæmning, som satte en hel engmark under
vand; eierne rev dæmningen ned, men dagen efter var den atter
istandsat og har senere været iorden.

Ved Øi-gaardene, mellem Gjevelv og Fyreselv, omtrent
midtveis mellem Aamli kirke og Nisservatn, er kolonien maaske
ligesaa talrig som ved Flaten og Kiland søndenfor. Der er
flere hytter, og bæverne er tilstede over hele gaarden, dels i
elven dels i tjern; mange antages at bygge i jordhuller. De har
været paa dette sted fra de ældste tider, som kan erindres. Paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free