- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
333

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.

333

Folk ere sjeldne og kostbare, kan det ikke ventes at see Ting
tilvejebragte, til hvis Forfærdigelse udkræves vittige Arbeidere,
kostbart Maskinverk og en udsøgt Smag. Jeg kunde herom synge
en lang Jeremiade, men jeg bør ikke, paa en mig selv saa
lidet vederqvægende Maade, myrde mine Læseres Tid.»

Det norske stangjern var godt, i regelen bedre end det
svenske, men det saa ikke saa godt ud; herom skriver Aall:

«Vi have her atter den Bebrejdelse at svare paa; at det
Svenske Jern overgaaer det Norske i Glathed, Peenhed og den
afsætligste Form.

Kun blind Uvidenhed kunde nægte denne Sandhed. Men
denne Mangel taber sin Vederstyggelighed, naar Grunden dertil
kommer for Lyset. Først maa jeg gjøre denne Anmærkning, at
det er kun i Henseende til Formen, at det Svenske Jern vinder
Prisen for det Norske. I Henseende til Materien kunne vi
ingenlunde kaldes de overvundne. — — — —

Vore Smede lægge Jernet tvende Gange i Ilden for at
udrækkes, de Svenske 3 a 4 Gange; derved faae Stængerne —
skjøndt paa Tidens Bekostning — en større Længde. De Svenskes
udenlandskes Markeder ere eengang vante til denne Peenhed og
lade sig den ej letteligen frarøve. Det er ogsaa mueligt for de
Svenske at kunne anvende længere Tid, end som kan skee i
Norge, paa Udsmidningen af Jern; thi baade ere deres Materialier,
Kul og Malm, langt billigere (almindeligen det Halve) og tillige
er Arbeidslønnen ulige ringere. Desuden kræve vore Kunder,
enkelte strenge Handelsmænd i Kjøbenhavn undtagen, ej den
overvættes Zirlighed, og hvorfor skulde man dvæle med
Tilvirkningen, hvilket altid skeer paa Fordelens Bekostning — naar de
Varer, som vi nu bringe til Torvs, finde villigere Kjøbere? Den
udvortes Zirlighed er til de fleste Arbejder kun et Galanteri,
som vel tækkes de fleste Kjøbere, men som ingenlunde fortjener
at stilles ved Siden af Jernets Materies Godhed. Imidlertid er
det enhver ærekjær Værkejers Pligt, ej at tillade en saadan
Sluddervorenhed at ’indsnige sig i disse Værksteder, som kan
bringe Jernet i Miskredit og give Anledning til Sammenligninger,
som ere nedværdigende for det ganske Land.»

Af den tidligere, pag. 326, meddelte tabel over
jernproduktionen, vil det sees, at denne i 1781 udgjorde 8 200 tons. Over
produktionen fra 1792—1813 er der ikke opgaver, men det er
høist sandsynligt, at produktionen i aarene 1800—1807 er
kommet op imod 10 000 tons.

I aarene fra 1813—1817 er produktionen nede i 3 500 tons
og stiger saa jevnt til femaaret 1841—45; derpaa indtræder en
jevn tilbagegang.

Den samlede jernproduktion havde i 1841—45 naaet en høide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free