- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
734

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7 734

NEDENES AMT.

imod hinanden, og til nøiere befæstelse af enigheden og venskabet
mellem begge parter skulde Jon Peterssøn ægte Kols datter
Ingerid. Endelig overdrog kongen ved denne leilighed den
halvdel af Orknøerne, som Magnus jarl tidligere havde besiddet, til
hans søstersøn Kale Kolssøn og ophøiede ham til jarl, idet han
derhos forandrede hans navn og kaldte ham Ragnvald efter
Ragnvald Brusessøn, hvilken Kales mor Gunnhild erklærede for den
ypperste af alle de jarler, der havde været paa øerne, og hvis
navn derfor troedes at ville bringe lykke. Hensigten med
forliget opnaaedes fuldkommen, thi fra den tid af var de fordums
fiender fortrolige venner.

Kale eller Ragnvald jarl kunde ikke tage sit jarledømme i
besiddelse, da Paal jarl var eneherre over øerne og ikke med det
gode vilde afstaa halvdelen deraf.

Ragnvalds kloge far, Kol, var imidlertid neppe uvirksom
i at bearbeide gemytterne, og sandsynligvis er det ham, der flk
bevæget biskop Villjam, som havde været en ivrig modstander af
troen paa Magnus jarls hellighed, til at erkjende denne.

Villjam sammmenkaldte nu et møde til Kristkirken i Birgsaa;
paa dette møde blev Magnus’s ben optagne, vaskede og prøvede
i indviet ild. Og da de bestod prøven, blev de lagt i et skrin
og satte over alteret St. Luciæ dag (13de december) 1135.

Ragnvald, der havde været ganske fremmed for orknøboerne,
havde egentlig ikke andet at sætte op mod Paal jarls magt end
sin morbror Magnus jarls hellighed og den glands, som derved
gik over paa ham selv. En saa klog mand som hans far Kol
har vistnok forsøgt alt for at faa hin tro udbredt, og han selv
gav straks efter Ragnvald det raad høitideligen at anraabe sin
hellige frænde om lykke.

P. A. Munch antager, at Villjam under sit ophold i Norge
har havt en sammenkomst med Kol, er bleven vunden af denne
og med ham aftalt forholdsreglerne for at faa Magnus’s hellighed
anerkjendt, ligesom Einar Tambarskjelve og biskop Grimkel i
sin tid.

Kol Kalessøn og Ragnvald jarl støttede, som berørt, Harald
Gille i hans bestræbelser for at blive anerkjendt som Sigurd
Jordsalafarers bror, og da Harald Gille senere havde overvundet,
blindet og gildet Sigurd Jordsalafarers søn Magnus, 1135, flk
Ragnvald jarl sin titel og forlening fornyet, efterat Magnus havde
ophævet den.

Ragnvald jarl søgte da at komme i virkelig besiddelse af
sit jarledømme, hvilket ogsaa lykkedes ham, da hans modstander,
Paal jarl blev skaffet afveien.

Ragnvald jarls historie paa Orknøerne vedkommer ikke
Nedenes amt. Det kan erindres, at da han var anerkjendt som Orkn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0752.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free