Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OSTRE MOI.AM) HKRREI).
281
nedenfor liggende Tjcerehøl gjennem en smal fjeldrevne. For nedre
ende af Tjærehol staar en dam, Tjærestemmen. Nedover fra denne
styrter elven med betydeligt fald ned i Langangsvatn. Den
danner her paa en kort strækning flere fossefald. Fra
Langangsvatn gaar elven gjennem en snæver rende, Ovre Raana, ud i
Raane-hølen, derpaa gjennem en anden snæver rende, Xeäre Raana, ud
i Aablevigen. Allerede fra Langangsvatn er vandet tildels
brakt, og smaabaade kan fra havet komme op i Langangsvatn.
Molandsvatns vasdrag har neppe noget fælles navn; det
kaldes undertiden Molandselv, paa rektangelkartet Raanehyllelv.
Molandsvatn optager en bæk fra Gammeltjern.
Fra nogle vande i Brekken skog mod Froland grændse
kommer 3 mindre elve ned gjennem Brekken og Skjulestad skog og
falder ud i Molandsvatn i nærheden af kirken. De kan benyttes
til flødning.
I 1868 blev Molandsvatn sænket; derhos er Raanerne
farbargjort. Mellem elvens udløb i Aablevigfjorden og Neskilen var
der nogle grunder, TJlvsryggen og Snekkenesgrunden, hvilke er gjort
farbare.
Fra Mjaavatn kommer en bæk, som gaar gjennem nogle
tjern, gjennemløber Salterøddalen og gaar gjennem Salterødkilen
ud i Salterødbngten.
Saugaa gaar fra grændsen mod Froland ud i Longumvatns
nordende; dette vand har afløb gjennem bækken Raana, som
ikke langt fra Longumvatns sydende gaar ind i Arendal ^Barbu).
Vasdragets nedslagsdistrikt er 10 km.2
Ind sjøer. Af Østre Molaud herreds 17 indsjøer er de
betydeligste:
Longumvatn, der har en længde af 5.5 km., det er ganske smalt,
intetsteds over 0.5 km.
Molandsvatn deler sig i den nordre del i 3 grene, det har
flade bredder og er udgrundt; som nævnt blev det i 1868 sænket,
saaledes at omliggende opdyrkede jorder blev flomfri.
Kiil.2 M. o. li
Del af Jostadvatn .... 0.3 54
Del af Langangsvatn . 0.2
Molandsvatn...... 2.0 28
Longumvatn...... 1.5 32
Krakstad vatn..... 0.3
Del af Assævatn .... 0.1 41
11 smaavande og dele af
saadanne .... 0.4
Samlet areal af ferskvand 4.8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
