Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grad har været administrationens sak.[1] Paa
skoleloven av 26 juni 1889 følger saa lov om
„seminarier og prøver for lærere og lærerinder i
folkeskolen“ av 14 juni 1890, med ændringslover av
14 juli 1894 og 21 juni 1895.
Efter denne lovs § 1 skal til utdannelse av
lærere og lærerinder[2] for folkeskolen det fornødne
antal seminarer holdes i virksomhet ved offentlig
foranstaltning. Ethvert seminar skal ha to
etaarige klasser og øvelsesskole; likeledes kan der
til et seminar knyttes en forberedelsesklasse.
Lærerprøvene skulde (§ 12) være: 1) den
lavere lærerprøve, som skulde danne betingelsen
for fast ansættelse i folkeskolens nederste
avdeling (smaaskolen) paa landet. 2) den høiere
lærerprøve, som skulde danne betingelsen for
lignende ansættelse ogsaa i høiere lærerposter i
folkeskolen. Den teoretiske del av den lavere
lærerprøve skulde falde sammen med seminarets
optagelsesprøve, og den høiere lærerprøve danne
i sin helhet seminarets avgangsprøve.
Forberedelsesklassen skulde ha til formaal at forberede
for seminarets optagelsesprøve og den lavere
lærerprøve. Klassen skulde være etaarig, med
undervisningstid som seminaret.
Nærmere bestemmelser om seminarene og
lærerprøvene samt om forberedelsesklassen indeholdes
i det ved kgl. resolution av 26 juni 1896
approberte reglement.
Timefordelingen for seminaret var denne:
Kristendomskundskap i nederste klasse 6 timer
ukentlig, i øverste 4 timer, norsk 7—6 (5),
historie 3—3, geografi 2—1, naturkundskap 3—3,
regning og rumlære 4—3 (4), skrivning 1—0,
frihaandstegning 2—1, haandarbeide 2—2, musik
3—2, gymnastik 3—2, pædagogik 1—1, praktiske
øvelser 0—9. For forberedelsesklassen:
Kristendomskundskap 4 timer ukentlig, norsk 8 (7), historie
3, geografi 2, naturkundskap 3, regning med
rumlære 5, skrivning 2 (1), tegning 2 (1),
haandarbeide 3, sang 1 og gymnastik 3.
Loven av 1890 løste spørsmaalet om
lærerindenes utdannelse (alle offentlige seminarer skulde
staa aapne ogsaa for kvinder), og bragte tilveie
mere detaljerte bestemmelser om seminarenes
ordning og virksomhet. Den anordnede ogsaa en
eksamenskommission for seminarene, bestaaende
av tre medlemmer, av hvilke mindst et medlem
skulde være en i folkeskolen fast ansat lærer;[3]
videre aapnet den adgang til ret ogsaa for bestyrer
av privat seminar til at avholde lærerprøver med
samme virkning som de offentlige seminarer (§ 23).
Men — med folkeskolens fortsatte vekst kunde
loven ikke tilfredsstille for en længere tid, og
under 3 januar 1898 leverte lærerskolenes
eksamenskommission i forening med daværende
seminarbestyrer, senere rektor J. Jørgensen og seminarlærer,
senere rektor Deinboll, hvilke for anledningen var
opnævnt av departementet, utkast til revision av
seminarloven, Under 17 mars 1900 fremkom kgl.
proposition om ny lov for seminarene, og saadan
lov blev vedtat under 18 januar 1902, med
reglementariske bestemmelser av 26 april s. a.
Ved denne lov, som ligger til grund for vor
nuværende lærerutdannelse, er kurset forlænget til 3
aar, idet den efter den tidligere lov anordnede
forberedelsesklasse er tat ind som organisk led i
skolen, som første klasse i det 3-aarige kursus.
Videre kan merkes at navnet „seminar“ — efter
vedtagelsen av et bænkeforslag — blev erstattet
med ordet „lærerskole“, og at delingen i „høiere“
og „lavere“ lærerprøve er bortfaldt, idet
lærerskolens undervisning nu avsluttes med
„lærerprøven“ (§ 22); dog kan der, for saa vidt dertil
av stortinget gives bevilgning, til en lærerskole
knyttes et kursus paa et aar til utdannelse av
lærere i smaaskolen (lovens § 10—§ 14). Efter
lovens § 15 er bestyrer og lærere ved en offentlig
lærerskole sidestillet med personalet ved de
offentlige høiere almenskoler. Som en betydningsfuld
bestemmelse vedrørende undervisningen bør
nævnes at efter lovens § 23 skal ved lærerprøven den
eksaminand som har avfattet begge de skriftlige
opgaver i morsmaalet i samme sprogform
(landsmaal eller riksmaal), underkaste sig en prøve i
skriftlig gjengivelse av et oplæst stykke eller i at
skrive en let stil av fortællende indhold i den
anden sprogform.
Forøvrig vil den nuværende ordning av vore
lærerskoler være kjendt, saa der ingen opfordring
foreligger til her at levere en nærmere omtale av
den. Vi skal derimot i det følgende levere nogen
oplysninger om hver enkelt av de nu bestaaende
offentlige og private lærerskoler.[4]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
