Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norges Grundlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 25.
Kongen har høieste Befaling over Rigets Land- og Sømagt. Den maa ikke for
øges eller formindskes uden Storthingets Samtykke. Den maa ikke overlades
i
fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Magters Krigsfolk, undtagen Hjælpe
tropper imod fiendtligt Overfald, maa inddrages
iRiget uden Storthingets Samtykke.
Landevernet og de øvrige Tropper, som ikke til Linjetropper kunne henregnes,
maa aldrig, uden Storthingets Samtykke, bruges udenfor Rigets Grænser.
8 26.
Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig til Landets Forsvar
og slutte Fred, indgaa og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.
Traktater angaaende Sager av særlig Vigtighed og i alle Tilfælde Traktater, hvis
Iværksættelse efter Konstitutionen nødvendiggjør en ny Lov eller Storthingsbeslutning,
bliver først bindende, naar Storthinget har givet sit Samtykke dertil.
8 27.
Alle Statsraadets Medlemmer skulle, naar de ikke have lovligt Forfald, være
nærværende i Statsraadet, og maa ingen Beslutning tages der, naar ikke over det
halve Antal Medlemmer ere tilstede.
Medlem af Statsraadet, der ikke bekjender sig til Statens offentlige Religion, del
tager ikke i Behandlingen af Sager, som angaa Statskirken.
& 28.
Forestillinger om Embeders Besættelse og andre Sager af Vigtighed skulle fore
drages i Statsraadet af det Medlem, til hvis Fag de høre, og Sagerne af ham expe
deres overensstemmende med den, i Statsraadet, fattede Beslutning. Dog kunne
egentlige militære Kommando-Sager i saadan Udstrækning, som Kongen bestemmer,
undtages fra Behandling i Statsraad.
8 29.
Forbyder lovligt Forfald en Statsraad at møde og foredrage de Sager, som hen
høre under hans Fag, skulle disse foredrages af en anden Statsraad, som Kongen
dertil konstituerer.
Hindres saa mange ved lovligt Forfald fra at møde, at ikke flere end Halvparten
af det bestemte Antal Medlemmer ere tilstede, skulle andre Mænd eller Kvinder i
fornødent Antal konstitueres til at tage Sæde i Statsraadet.
8 30.
I Statsraadet føres Protokol over alle de Sager, som der forhandles. De diplo
matiske Sager, som i Statsraadet besluttes hemmeligholdte, indføres i en egen Proto
kol. Paa samme Maade forholdes med de militære Kommando-Sager, som i
Statsraadet besluttes hemmeligholdte.
Enhver, som har Sæde i Statsraadet, er pligtig til med Frimodighed at sige sin
Mening, hvilken Kongen er forbunden at høre. Men det er denne forbeholdt at
fatte Beslutning efter sit eget Omdømme.
Finder noget Medlem af Statsraadet, at Kongens Beslutning er stridende mod
Statsformen eller Rigets Love, eller øiensynlig er skadelig for Riget, er det Pligt at
gjøre kraftige Forestillinger derimod samt at tilføie sin Mening i Protokollen. Den
der ikke saaledes har protesteret, ansees at have været enig med Kongen, og er
ansvarlig derfor, saaledes som siden bestemmes, og kan af Odelsthinget sættes
under Tiltale for Rigsretten.
& 31.
Alle af Kongen udfærdigede Beslutninger skulle, for at blive gyldige, kontrasig
neres. I militære Kommando-Sager kontrasigneres Beslutningerne af den, som har
foredraget Sagerne, men ellers af Statsministeren eller, om han ikke har været til
stede, af det første af Statsraadets tilstedeværende Medlemmer. ;
XV
Kongeriget Norges Grundlov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
