Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norges Grundlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongeriget Norges Grundlov.
Given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17 Mai 1814.
Saaledes som den er lydende ifølge senere foretagne Ændringer.
A.
Om Statsformen og Religionen.
81.
Kongeriget Norge er et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige. Dets
Regjeringsform er indskrænket og arvelig monarkisk.
82.
Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Ind
vaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage deres Børn
isamme.
Jesuiter maa ikke taales.
B.
Om den udøvende Magt, Kongen og den kongelige Familie.
&3
Den udøvende Magt er hos Kongen.
84
Kongen skal stedse bekjende sig til den evangelisk-lutherske Religion, haandhæve
og beskytte denne.
8 5.
Kongens Person er hellig; han kan ikke lastes, eller anklages. Ansvarligheden
paaligger hans Raad.
S6.
Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes at kun i lovligt Ægteskab født Mand
af Mand kan arve, og at den nærmere Linje gaar foran den fjernere og den ældre
i Linjen foran den yngre.
Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Ufødte, der strax indtager sit tilbørlige
Sted i Arvelinjen, naar han efter Faderens Død fødes til Verden.
Naar en til Norges Krone arveberettiget Prins fødes, skal hans Navn og Fød
selstid tilkjendegives førstholdende Storthing og antegnes i dets Protokol.
87.
Er ingen arveberettiget Prins til, kan Kongen foreslaa sin Efterfølger for Stor
thinget, der har Ret til at bestemme Valget, hvis Kongens Forslag ikke bifaldes.
Kongeriget Norges Grundlov.
XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
