- Project Runeberg -  Norges statskalender / 1947 /
xxviii

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norges Grundlov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

& 102.
Hus-Inkvisitioner maa ikke finde Sted, uden i kriminelle Tilfælde
$ 103.
Fristed tilstedes ikke dem, som herefter fallere.
8 104.
Jord og Boslod kan i intet Tilfælde forbrydes
$ 105
Fordrer Statens Tarv, at Nogen maa afgive sin rørlige eller urørlige Eiendom
til offentlig Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Statskassen.
$ 106.
Saavel Kjøbesummer som Indtægter af det Geistligheden beneficerede Gods skal
blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde Stiftelsers
Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.
8 107.
Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves. De nærmere Betingelser, hvorunder
den, til største Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsættes
af det første eller andet følgende Storthing. :
$ 108
Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideikommisser, maa for Eftertiden
oprettes.
8 109
Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet, i en vis Tid at værne
om sit Fædreland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue.
Denne Grundsætnings Anvendelse, og de Indskrænkninger den bør undergaa,
bestemmes ved Lov.
& 110
(Ophærvet.)
& 111.
Det norske Flags Form og Farver bestemmes ved Lov.
$ 112.
Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov bør forandres,
skal Forslaget derom fremsættes paa første, andet eller tredie ordentlige Storthing
efter et nyt Valg og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det første,
andet eller tredie ordentlige Storthing efter næste Valg at bestemme, om den fore
slaaede Forandring ber finde Sted eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig mod
sige denne Grundlovs Principer, men alene angaa Modifikationer i enkelte Bestem
melser, der ikke forandre denne Konstitutions Aand, og bør to Trediedele af Stor
thinget være enige i saadan Forandring.
En saaledes vedtagen Grundlovsbestemmelse underskrives af Storthingets Præsi
dent og Sekretær og sendes Kongen til Kundgjørelse ved Trykken som gjældende
Bestemmelse i Kongeriget Norges Grundlov.
XXVIII
Kongeriget Norges Grundlov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:00:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norkal/1947/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free