Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 11. - G. N. Kjølstad.
132
halvt — aars uavbrudt behandling var kommet sig saaledes,
at hun ikke lot sig kjende igjen; hun var blit høi og rank,
om end skjævheten endnu ikke helt var ophævet.
Ved Naturforske™ øtet i 1844 traadte Kjølstad personlig
frem, men var ikke heldig; hans foredrag blev, efter en i
Philiatrien avgit beretning, betegnet som «famlende med philo
sophiske og matematiske Termini» og som følge derav om
trent uforstaaelig for tilhørerne. Senere gik det ham jo i den
henseende adskillig bedre, men næsten altid var der saavel i
hans mundtlige som skriftlige fremstilling et eller andet, der
støtte an og som gav uvelvillige tilhørere eller læsere noget
at hænge hatten paa. Paa nr. 1 av de i 1849 utkomne onho
pædiske Ephemerider («Døgnfluer») fulgte intet nr. 2; men
bortset fra hans den gang mindre gode helbred, kan den
lange nølen med at træ frem for .offentligheten nok forstaas,
al den stund selvretningen — til trods for sin principielt set
store enkelhet — ikke var saa liketil at forklare, i særdeles
het nåar man skulde anlægge den paa videnskabelig basis og,
efter opfinderen, med matematiske beviser som bakgrund.
Han fremholdt, til forskjel fra de almindelige kropslige øvel
ser, stadig «mentalgymnastikken», la større bret paa almen
end paa maskinbehandlingen, hvilken sidste forøvrig heller
ikke ganske blev sat tilside. «Men, hvad Du ved egen kraft
indvinder, er vundet og at anse for bestandigt; det mekanisk
indvundne derimot er ikke Dit eget og forsvinder atter»
var en lære, som danner den røde traad i hans behandling.
Ind paa denne tanke var han fra først av blit ledet ved at
skulle rette paa skjævheten hos en slegtning, hos hvem
«maskinkuren, takket være Kj.s endnu eksisterende uvitenhet
derom, ei kunde bringes i anvendelse». Han studerte bl. a. dansen
i dens enkeltheter og hadde den glæde, at se sin patient
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
