Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kabelsagen i 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man vil heraf se, ikke alene at Dr, Broch seiv gav vor Linie Fortrinet, men at
han enclog viclste at overtyde Flertallet af de Mødende ora dens Fortrin. — Uagtet
den Modstand han mødte fra dansk Side, var nemlig den alraindelige Stemning paa
Mødet afgjort for Peterhead-Egersund Linien, saa at følgende Resolution vedtoges:
R«*oiution, „Motet anser det af sårdeles vigt for de 3:ne Skandinaviska rikena
att erhålla en egen telegrafforbindelse med England, hvars rigtning hor be
ståmmas så, att åndamålet snarast, billigast och såkrast vinnes, i hvilket
afseende motet anser linien Egersund—Peterhead bora komma i synner
ligt betraktande.“
indbydeiae Under 30te Juli 1866 udstedte Direktionen Indbydelse til et Møde paa Chri-
sliaT1ia Børs den 6te August for at fi tte Bestemmelse om et fornyet Opraab til
Aktieteg- Aktietegning. Den ringe Nytte, man da — paa Grund af Krigen i Tydskland —
havde af den bestaaende Telegrafforbindelse med England, var det mest talende
Argument for, at der burde gjøres Alvor med at istandbringe det direkte Liniean
læg fra Norge.
Fomyede Saasnart Underretningen om, at vi atter pønsede paa Udførelsen af det di-
ringP3 vekte skotske Kabelanlæg, havde naaet Kjøbenhavn, kora paanyt Forslag fra Dan
fra Dan- skerne, ora at vi burde opgive vor selvstændige Linie. Vi skulde istedetfor Eger
sund—Peterhead Kabelen erholde vor engelske Telegrafforbindelse gjennem en Ka
bel mellem England og Jylland og Jylland—Norge!
sjen“e,n Ovcrbringerne af dette velvillige Forslag vare tvende engelske Herrer, som
engelske havde projekteret et stort Verdens-Telegraf-Selskab. Dets Plan var en delvis
Entreprenø- subTnarin-, delvis Landlinie mellem Amerika og Europa over Labrador, Grønland,
rer for et 7 A ‘
verdens- Island og Danmark. Det var for dette projekterede Selskabs Skyld, at vi bleve
Telegraf- opfordrede til at opgive vor Kabel! Vi skulde, forat lette de engelske Herrer Ud
førelsen af deres Spekulation. og for at hjælpe Danmark til at indtage dets beretti-
gede Stilling som Centralpunktet i den amerikansk-asiatisk-europæisk-internationale
Telegrafi, — bringe vort Foretagende som Offer!
videre ud- Man vil i ovennævnte Indbydelse, der er aftrykt som Bilag IX, forgjæves
Dr! lede efter n°gen Tvivl ora vor Linies mindre heldige Beliggenhed, Og hvad der
om vor maatte skorte paa tydelige Udtalelser i Indbydelsen, det faa vi til Gjengjæld i saa
uin!°S FO’ meget rigere Maal i selve Mødet, hvor Dr. Broch præsiderede. Hvad Dr. Broch
ved denne Leilighed yttrede har jeg ladet aftrykke i Tillægget som Bilag XIII.
Han har nemlig ved denne Anledning udtalt sig saa uforbeholdent og bestemt
mod Tilslutning til Linien Jylland—Hull, at man ikke’alene ikke kan tåge Feil af
Meningen, men man kan ikke noksora forbauses over, at denne Mening kunde for
andres til den stik modsatte.
,,Morgen- Ligefeom Dr. Broch i Børsmødet talte mod Tilslutning til et projekteret dansk-
RedakMons- enSe^ A-nlæg og for Konkurauce, ligesaa havde „Morgenbladet“ i en Række ledende
*rtikier Artiklcr talt i samme Aand. Overhovedet maa man sige om „Morgenbladet“, at det
rtntningll"m er rSan i vor Pvesse, som har offret Kabelsagen mest Opmærksombed og in
«t dansk teresseret sig for at drive den frera. „Morgenbladets“ Redaktion har ikke alene
Aniæg. tilladt en fri Diskussion i Bladets Spalter, men den har endog seiv i mange ledende
Årtikler søgt at opmuntre til Deltagelse ved at støtte Sågen, ved at belyse dens
dunkle Sider og udrede de mangen Gang vanskelige Spørgsmaal, den har frembudt.
12 [III.
KÅBELSAGEN I 1866.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
