Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Mødet paa Børsen 14de September 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Direktio
nens Kefe
rat fortsat
Kommen
tar.
lfi) Et ypperligt Fundament, hvorpaa den herligste Bygning kunde været op
ført, naar man havde bygget og bygget med Forstand; men naar Hr. Heftye her
siger, at man arbeidede videre, saa er dette kun en klingende Talemaade og intet
Andet. Det var netop vort Uheld, at der ikke blev arbeidet videre.
— — „Schweigaard reiste til London og den 24de Juni modtog vi et Telegram fra ham saa
lydende; „Formelig Kontrakt undertegnet, arrangeret med I nterna’tional Kompagni, vil
være tilbage Søndag." Med Hensyn til Landbefordringen vil man let forstaa, at naar en Kabel
lægges til England, opstaar der en Jagen efter at faa denne Kabel. For os var der
derfor ikkeSpørgsmaal om at faa No gen, men om hvem vi vildegivePreferencen. 16)
I saa Henseende havde Taleren stedsc sagt, at vb burde holde paa International, uagtet
vi fra dansk Side var opfordret til at gaa sammen med United Kingdom. 17) Han
holdt paa International, thi det var klart, at det var af Interesse for os, at vi boldt os til et an
det Selskab, til Befordring af vore Telegramer, end de Danske, fordi vi ellers risikerede, at hvis
vi og de Danske brugte samme Kompagni i England, kunde dette kaste et Telegram, som
burde gaa til os, over paa den danske Linie. Derfor var det Talerens Mening, at vi burde
bolde paa International, for selvstændig at kunne konkurrere med de Danske.. Med Hensyn til
United skulde han bemærke, at dette Selskab ifølge en Skrivelse fra Collett 18) langt
fra ikke stod saa bøit som Internåtional. Under 1 Ode Juli tilskrev derfor Direktionen dette
Kompagni saaledes;
„Hr. J. Collett har overrakt os Deres meget Ærede. af 2den f. M., hvis Indhold vi med stor
Tilfredsstillelse bar bemærket, og vi er Dem mogot forbunden for Deres Redebonhed til at indrette
Landlinier for Forbindelsen raellem vort Kabel og London samt andre Dele af det foreuede Kon
gerige. Videre bemærke vi, at De er villig til at befordre vor Linies Depecher samme ‘Beta
ling, som vil blive stipuleret som Landkompagni-Proportiou i England for Depecher paa den pro
jekterede Linie mellem Newcastle og Danmark.
Af Direktøren for de norske Statstelegrafer er vi blevne uuderrettede om, at „United Kingdom
Telegrapb Comp.“ har bestemt Taxten til 1 Frank for de Telegrammer, som det danske
Kompagni sender paa deres Limer og dette vil saaledes blive Deres Tarif ogsaa.
De vil have erfaret, at Kontrakten om Nedlægning af vor-Kabel er bleven endelig afsluttet
og at samme allerede vil blive færdig til Brug det førstkommende Efteraar.
Undertegnede Tho. Joh. Heftye haaber inden kort at have den Fornøielse at tale med Dem,
og et Udkast til Kontrakt kunde maaske opsættes og afgjøres, naar han ser Dem.“
Med Hensyn til Kontraktens Opsættelse og endelige Tilendebriugelse skulde Taleren oplyse,
at i en Conference med Nielsen blev det paalagt Schweigaard, at han skulde faa indført, at alle
meteorologiske Telegrammer skulde gaa gratis, hvilket er et meget vigtigt Punkt l9j. Dette
Kompagni mødte imidlertid Schweigaard med det Spørgsmaal: Hvad mener De med det; thi her i
England bekoster Regjeringen Ålting. Freradeles vidste man ikke, hvad Taxten skulde være, enten
1 Shilling eller 1Fyau k ;2’j Kompagniet havde nemlig lovet at befordre ligesaa billigt som det
andet Selskab; dette var altsaa en Bestemmelse, der først senere skulde indføres i Kontrakten
med International." — —
,6) At der er flere’ Telegrafselskaber i England, var noget omtrentligt enhver
Aktieeier vidste, derimod .er det noget Nyt, at der kunde blive Spørgsmaal om,
hvem vi „vilde give Preferencen44 . Naar Dr. Broch i Mødet paa Børsen i 1866 for
tæller, „at de to yngste Selskaber var noget nær paa Knæerne, var nær paa at
absorberes af det tredie Selskab „The International41 saa kan der ingen Yanske-
7
49
MØDET PAA BØRSEN 14 SEPT. 1868.
X.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
