Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bilag - III. Redaktions-Artikel i Morgenbladet for 27de Februar 1865 til Fordel for den norsk-skotske Kabel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Fædrelandet“ har ikke lagt Skjul paa Hen
sigten med denne Meddelelse, idet Bladet paavi
ser, at det norsk-engelske Anlæg dels nu vil
blive overflødigt, dels upraktikabelt.
Det kan, ikke forundre, at man i Kjøbenhavn
finder det „naturligt“, at Norge lader det paa
tænkte Telegraf-Anlæg mellem den norske og
engelske Kyst falde, naar man i Danmark vil
istandbringe en ny Forbindelse mellem Jylland
og England; men seet fra norsk Standpunkt stil
ler Sagen sig i et andetLys, og vi kunne derfor
ingenlunde indrømmo „Fædrelandet“ det Natur
lige i at føre vor Telegramvexling med Eng
land over Danmark, dels fordi en Omvei, seiv i
telegrafisk Henseende, altid er mindre at fore
trække, end en direktgaaende Linie, under lige
Betingelser forøvrigt, dels af andre Hensyn, som
vi nærmere skulle tillade os i Korthed at paa
pege. For saameget bedre at blive forstaaede,
ville vi fremsætte et Par Spørgsmaal: Da der
for Tiden existerer en Kabel fra den jydske
Halvø til England, var det da ikke mere natur
ligt for Danmark at slutte sig til den allerede
bestaaende Foibindelse, hvorvedjman kun vil
have den lille Uleilighed og Bekostning at føre
den danske og russiske Korrespondance nogle
faa Mile længere syd, til Westerhever nemlig,
hvor Kablen til England har sit Udgangspunkt,
istedetfor saadan ganske i Naboskabet at etablere
et nyt Anlæg? Eller: Er det naturligt at lægge
en Telegraf-Kabel fra Ende til anden midt igjen
nem en smal Sø som Østersøen, hvor man paa
hver Side har let tilgjængeligt Terræn for Tele
grafanlæg, og hvor allerede mangfoldige Tele
graflinier existere ? De samme Hensyn, som
gjør det ønskeligt for Rusland og for Danmark
at faa en Direktlinie for sin Korrespondance, en
Linie, som ikke drives ved nogen fremmed
uafhængig Stats Undersaatter eller berører
nogen Nabostats eller anden rivaliserande
Stats Territorium, de samme Hensyn turde
formentlig ogsaa være tilstede for de for
enede Eiger, Sverige saavelsom Norge, til
at paaskynde Anlægget af den projekterede
Kabel mellem Norge og Skotland.
De sidste Tiders Erfaringer har i denne Hen
seende givet os dyre men gode Lærdomme.
Skulde den Dag komme, hvad Gud forbyde, at
Danmark atter skulde geraade i Krig med dets
overraægtige sydlige Nabo, saa vil Adgangen til
telegrafisk Kommunikation med Yesteuropa over
Danmark være spærret og den i Danmark pro
jekterede Kabel til Norge vilde vise sig ligesaa
ørkesløs som deus engelsk-russiske Nabo. Yi se
ingen Betryggelse i, atKablen lægges, nogle flere
eller færre Mile længere mod Nord, aldenstund
man ikke kan magte at hindre Fienden fra at
spille Mester i Jylland. Seet fra denne Side
falder det snart i Øinene, hvorlidet tilfredsstil
lende for de forenede Eiger en Telegraf- For
bindelse med Storbritannien og det øvrige Vest
europa ad denne Vei vilde være som eneste For
bindelseslinie i Ufreds Tider.
Men bortseet fra saadanne Statshensyn har
alligevel den projekterede Linie mellem Norge og
Storbritannien en utvivlsom Berettigelse. Et
Blik paa Europa-Kartet vil snart overbevise om,
at en Linie med St. Petersburg til Udgangspunkt,
over Finland, Ålandshavet, Mellem-Sverige, langs
Norges Sydkyst til Egersund og videre over Nord
søen til Skotland, har en saa heldig Beliggenhed
og berører underveis saa mange i kommerciel
Henseende vigtige Punkter, at den fuldtvel tør
indlade sig i Konkurrence med hvilkensomhelst
anden Telegraflinie, og fornemmelig med en
undersøisk som den heromhandlede russisk-en
gelske; thi som bekjendt er Anlægget af saa
danne undersøiske Telegrafer langt kostbarere
end overlands Telegrafer, hvorfor de i Almin
delighed har høiere Taxter. Som et Exempel
herpaa ville ’vi kun nævne den 3/* Mile lange
Øresunds-Kabel, hvor man igjennem flere Aar
har beregnet sig 12 Sgr. pr. Crt, — 32 Skill.
norsk — for hvert 20 Ords Telegram, eller med
andre Ord: omtrentlig fuld Færgemandshyre for
Overfarten over Sundet. Denne Taxt er imid
lertid nu som saamange andre Telegraftaxter
nedsat adskilligt.
Det sees at være Meningen, at den nye Ka
bel fra Danmark til England foruden den russi
117 ii
BILAG.
. Bil.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
