Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bilag - XXIII. Uddrag efter Berlingske Tidende for 1 Mai 1869, om det Passerede i ordentlig Generalforsamling paa Kjøbenhavns Børs den 30te April i det dansk-norsk-engelske Telegraf-Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIII.
Uddrag efter Berlingske Tidende for 1 Mai 1869,
om det Passerede i ordentlig Generalforsamling paa Kjøbenhavns Børs den 30te April
i det dansk-norsk-engelske Telegraf-Selskab.
„Efterat Forsamlingen enstémmig havde givet
sit Samtykke til, at Bestyrelsens Forslag om Be
myndigelse for sig til at overdrage de Selskabet
tilhørende Kabler til „Det store nordiske Telegraf
selskab,“ maatte forétages paa denne Generalfor
samling, uagtet det ikke havde tremligget i den i
Statuterne foreskrevne Tid af 14 Dage, gav Diri
genten Ordet til Bestyrelsens Formand, Etatsraad
Ti etgen, der afgav Beretning om Forretningens
Gang i den forløbne Driftstid af 1868 og nærmere
motiverede det nævnte Forslag. I den korte Tid,
hvori det dansk-norsk-engelske Selskabs Linier
havde arbeidet, havde Indtægten i alle Henseender
svaret til Indbydérnes Beregning. Den dansk
engelske Ledning havde i de ca. 3 Maaneder af
1868, hvori den havde været i Brug, givet en Ind
tægt af 23,700 Rd., medeus det dansk-norske Tong
i de ca. 10 Maaneder af Aaret, hvori det havde
været i Drift, havde givet 10,710 Rd. i Indtægt,
hvilket for begge Ledninger tilsammen svarede til
en aarlig Indtægt af 107,000 Rd. Det var iøv
r i g t ikke underkastet n o g e n T v i v 1, at
Indtægten vilde have været endnu meget
høiere, dersom Bestyrelsen ikke havde
havt en særlig Grund til ikke at søge at
forcere Trafiken formeget, idet det var
usikkert, om ikke den russiske Trafik
mulig kunde komme ind paa Selskabets
Linier før det norsk-britiske Kabel blev
lagt, altsaa medens Selskabet endnukun
havde een Forbindelse paa England. Til
Reservefondet var henlagt 9,435 Rd., og Udbyttet
for 1868 foresloges fastsat til 3 Rd. pr. Aktie. —
Hvad det dansk-engelske Kabel særlig angik, var
dets Beskaffenhed blevet undersøgt ved en i Slut
ningen af Januar til Søndervig udsendt Ingeniør,
der havde fundet, at dets Tilstand havde forbedret
sig efter Nedlægningen, hvilket iøvrigt ogsaa var
paaregnet. Det havde i den travleste Forretnings
tid paa Dagen befordret 32y2 enkelte Telegrammer
eller ca. 650 Ord i Timen foruden Tjenestebemærk
uinger og Rettelser m. v., der omtrent løb op til
et hgnende Antal Ord. — Forinden den nuværende
Bestyrelse for lidt over et Aar siden indbød til
Dannelsen af det dansk-norsk-engelske Selskab,
havde det oprindelig været Planen at danne et
Selskab for alle de 5 Linier, der nu tilhørte de tre
forskjellige Selskaber — nemlig det nærværende,
det norsk-britiske og det dansk-russiske —, men
det havde bestandig strandet paa, at man hverken
i England eller paa denne Side kunde vente at
sikre sig den fornødne Kapital, og som Følge
deraf havde man arbeidet paa med Kapital fra
begge Sider at naaMaalet, men den høist for
skjellige Lovgivning var her bestandig
traadt hindrende iveien. Det var derfor, at
der ifjor her blev indbudt til Oprettelsen af et
dansk-norsk-engelsk Selskab — omfattende Linierne
Danmark-Norge og Danmark-England — som den
Iste Afdeling af hele denne store Sag. Man
havde haabet, at man i Norge vilde have
ventet, indtil der ved Sikkringen af den
russiske Korrespondance var tilstræk
kelig Anvendelse for 2 Kabler til Eng
land, men da dette ikke blev Tilfældet,
opnaaede det dansk-norsk-engelske Selskab, der
havde faaet Landingstilladelse til 2 Kabler i Eng
land, medens det norsk-britiske ikke
havde erhvervet nogen saadan, en Over
enskomst med dette, der blev sanktioneret af Ge
neralforsamlingen, ligesom der ogsaa for den
russiske Trafiks Vedkommende opnaaedes
Overenskomst med det dansk - russiske Sel
skab. Saalænge der nu kun var Tale om den
indbyrdes Korrespondance, kunde disse Overens
komster ganske vist kun betragtes som tilfreds
stillende, men den fortsatte Bestaaen af de
3 særskilt e Selskaber vilde derimod
235
BILAG.
XXIII. Bil.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
