Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. I. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog de fleste, ikke alene virkelige, men ogsaa mulige Lyd. Dette
Alfabet er imidlertid udelukkende beregnet paa Fagmænd, idet det
dels kræver fuldstændigt Kjendskab til Sproglydenes Dannelse, dels
er ganske forskjelligt fra det almindelig brugelig latinske; det har
derfor fundet liden Indgang udenfor de engelske Fonetikeres Kreds.
Ogsaa ellers har man gjort flere Forsøg paa at danne et
Verdensalfabet, men med lidet Held. Almindelig har man fundet
det mere praktisk at lægge det latinske Alfabet til Grund og
udtrykke de forskjellige Lydafskygninger ved Bitegn eller
Tillempninger, samt at nedstemme Fordringerne til Alfabetets
Almengyldighed, idet man nøier sig med at betegne et enkelt Sprogs eller
en Sproggruppes Lyd, f. Ex. de almindeligst bekjendte europæiske,
eller de germanske eller nordiske, eller endelig de forskjellige Lyd
i et enkelt Lands Dialekter.
I Sverige har Docent Lundell dannet et nyt
landsmålsalfabet, der paa en forstandig Maade betegner Lydenes Ændringer
ved visse Tillempninger af den latinske Skraaskrift (Kursiv). Der har
været Tale om at optage denne Skrift ogsaa hos os, men man har
almindelig trods dens anerkjendte gode Egenskaber fundet den
mindre tjenlig for os af følgende Grunde:
1) Fordi mange Tegn har et altfor indviklet Udseende og
ikke let kan henføres til et bekjendt Bogstav; flere Bitegn er
vanskelige at huske eller skille fra hinanden, f. Ex. Hage tilhøire eller
tilvenstre;
2) fordi Tegnene tildels støtte sig paa svensk Lydopfatning,
der kan være afvigende fra norsk; hvor Svenskerne f. Ex. tro at
høre et Slags u som i dum, hund, kan vi finde Lyden nærmere ø;
3) fordi nogle af de svenske Lyd er mere eller mindre
forskjellige fra de tilsvarende norske, og andre slet ikke er forefundne
hos os, medens vi har nogle, som endnu ikke er hørte i Sverige;
4) fordi i det svenske Alfabet Vokalerne er fremstillede
mindre systematisk end Konsonanterne. Dette er let forklarligt, da
Vokalerne i sin uendelige Nuancering er ulige vanskeligere at
bestemme og betegne. Vi søge her at bringe Forskningen videre ved
nøiere at bestemme hver Vokals Dannelse. Vor Lydskrift er vistnok
ikke fuldstændig systematisk indrettet, men den tager dog et
passende Hensyn til det almindelige System. Nærmest er den dog
indrettet efter det norske Lydsystem.
En norsk Lydskrift maa nemlig, naar den skal være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
