Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar man ikke taler høit, men hvisker baade f og v, bliver
der fremdeles en Forskjel, skjønt mindre hørlig end før; f bliver
kun lidt svagere, ellers uforandret; v udtales med en Mellemting
af Stemme og stemmeløs Hvisken, der frembringes ved yderligere
Sammentrækning af Stemmeridsen, dog ikke til Vibration, og
Friktion i Strubehovedet. [1] Det første er almindelig eller stemmeløs
Hvisken, det andet stemmeagtig Hvisken eller „Stemmehvisken“, en
„stemmehvisket“ Lyd.
§ 5. Vokaler.
Naar der til Stemmelyden kommer aaben Mund og en
bestemt, ikke for trang Mundstilling, opstaar en artikuleret Vokal,
f. Ex. a, i, u.
Det menneskelige Stemmeorgan eller Mundrøret er at
betragte omtrent som en Orgelpibe, hvis Tunge er Stemmeridsen, og
hvis Rør eller Resonanskammer (Gjenlydsrum) er Svælget og
Mundhulen. De forskjellige Mundstillinger tjene blot til at give Tonen
et bestemt Klangpræg, der for Øret omsætter sig i den bestemte
Form, vi kalde en Vokal. En Vokal er altsaa kun en egen Form
af en musikalsk Tone.
Nærmere om Vokalerne og deres Dannelse se nedenfor.
§ 6. Konsonanter.
Naar Mundhulen sammentrænges eller lukkes paa et bestemt
Punkt, saa at Vokaler ikke længer kan frembringes, da opstaar en
Konsonant eller umusikalsk Lyd ved Luftstrømmens Gnidning
eller Afbrydelse, med eller uden Stemmelyd.
Man forklarede før Konsonanter eller „Medlyd“ som de Lyd,
der ikke kunde udtales alene, men kun i Forbindelse med en
Vokal, „Selvlyd“. Men enhver, der kjender „Lydmethoden“, ved, at
dette ikke holder Stik. Man kan godt udtale Lyd som s, r, p, f, v,
endog b, alene. Hovedforskjellen er den nævnte, at Vokalerne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
