- Project Runeberg -  Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind /
42

(1908)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anden Melodi. Det Bergenske ansees i Norge gjerne for det mest
velklingende Bymaal, navnlig naar det er noget afslebet ved et
Ophold paa Østlandet. De bergenske Skuespillere foretrækkes for
andre, fordi deres Sprog baade klinger livligere, udtryksfuldere,
klarere og paa samme Tid mere ægte norsk end de andre
Bydialekter. Udlændingerne finde derimod gjerne det bergenske mere
fremmed og ubehagelig syngende; Forskjellen mellem Østlandsk og
Vestlandsk er saa stor, at endog Udlændinge [1] undertiden finde, at
de klinge næsten som to forskjellige Sprog.

De sydvestlige (stavangerske) Dialekters Tonefald er igjen
meget forskjelligt fra det bergenske, mere slæbende, medens dette
er mere svingende; de maa dog være beslægtede, da de synes let
at gaa over til hinanden, f. Ex. Bergensere har let for at efterligne
Stavangersk, men ikke Østlandsk. Det Sydnorske eller Nedenæsiske
nærmer sig i Kristianssand noget til Dansk, men gaar mod Øst f.
Ex. i Arendal mere og mere over til det østlandske Tonefald.

Af det Nordenfjeldske hører især det Trondhjemske til det
Østnorske, men lyder mere afbrudt og har underlige, pludselige
Tonestigninger. Det Nordlandske gaar nordover mere og mere over
til et mere ensformigt, temmelig høit Tonefald, der minder noget
om det Sydvestlige.

De fleste norske Afvigelser i Tonefald har gjerne et eller
andet Sted i Sverige noget mere eller mindre tilsvarende. Man
overraskes saaledes i det sydlige Sverige, i Skaane, ved at høre et
Tonefald, der minder om det bergenske, skjønt mere trægt og
ensformigt. Nærmere herom nedenfor.

b. Tonelag. [2]

Medens Tonefaldet er Sætningsmelodi, er Tonelaget
Ordmelodi. Ethvert Ord i ethvert Sprog maa jo have sin Tone,


[1] Dette var Tilfældet med Mr. Sweet. Derimod fandt han
Telemarkisk saavel forstaaeligere som mere velklingende end Hardangersk.
Han fandt overhovedet ligesom jeg, at det Tel. udmærkede sig ved
en vis ædel Moderation saavel i Lydform som i Tonefald.
[2] Jeg har tidligere behandlet dette vanskelige Emne i en
Afhandling: „Om Tonefaldet (Tonelaget) i de skandinaviske Sprog“,
Kristiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1874. Jeg stillede
der i Udsigt en senere udtømmende Behandling af Emnet. En
saadan kan heller ikke nu gives, da det vilde medføre
uforholdsmæssig Vidtløftighed, men maa forbeholdes en senere Leilighed.
Imidlertid har jeg dog nu behandlet Gjenstanden saa udførligt,
som det her kunde ansees for hensigtsmæssigt, og medtaget flere
Punkter, som før kun berørtes eller blev forbigaaede. — Jeg bruger
ikke med Rask o. fl. „Tonefald“ om Eftertryk, da det faktisk i
den gjængse Sprogbrug bruges om Stemmens musikalske Bevægelse.
Derimod bruger jeg nu udelukkende „Tonelag“ om Ordmelodien,
da det er blevet almindeligt i denne Betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/1/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free