Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun ved Tonelaget adskilles, f. Ex. østl. sā´ga [[** tone]] Sagen (Saugen), sā`ga [[** tone]] (at)
sage; kas´tə [[** tone]] Kastet (et Kast), ka`stə [[** tone]] kaste (Verbet); hęn´nər [[** tone]] Hænder,
hęn`nər [[** tone]] (det) hænder; bø´tər [[** ø-makron tone]] Bøder, bø`tər [[** ø-makron tone]] bøder. I dansk-norsk
Bysprog: Tøm´mer [[** toneaksent **]] = n. Timber, Tøm`mer [[** toneaksent **]] = Taumar; Kok´ken [[** toneaksent **]] (en
Kok), Kok`ken [[** toneaksent **]] (en Kokkepige), Ves´ten [[** toneaksent **]] (en Vest), ves`ten- [[** toneaksent **]] (i
Vest); Græn´sen [[** toneaksent **]] (Gade i Kristiania), Græn`sen [[** toneaksent **]] (en Grænse),
Møl´ler, Jæ´ger [[** begge]] (Egennavne), Møl`ler, Jæ`ger [[** begge]] (Fællesnavne) osv.
Jeg gaar ved Bestemmelsen af Tonelaget ud fra den
almindelige østlandske Udtale. Et fælles Grundprincip er, at det
stærkere Eftertryk har lavere Tone end det svagere. Forskjellen
mellem de to Tonelag er her følgende. I Enstavelsesord som ja, udtalt
rolig og langsomt, begynder Stemmen stærkt, men i en lav Tone,
og stiger jævnt to til tre Toner, ved fuldt udviklet Foredrag en
Kvart, ved mindre udviklet en Terts, idet den samtidig aftager i
Styrke. Denne Stigning er Tonens naturlige Afslutning; idet
Stemmen slappes efter sin Anstrengelse, finder den Hvile i denne høiere
Tone. Hele denne Bevægelse virker derfor paa et almindeligt
østlandsk Øre som en enkelt afsluttet Tone, ligesom den ogsaa
fremkommer ved et enkelt Udaandingstryk.
Naar Enstavelsestonelaget overføres paa Tostavelsesord som
østl. dā´gən, [[** tone]] nat´ta, [[** tone]] bøkər, [[** ø-makron, tomrom men ingen aksent, skyldes tomrommet serif på k? **]] fordeles Glidningen saaledes, at
Hovedbevægelsen falder paa den „betonede“ Stavelse, derimod
Slutningstonen paa den vegtløse Endelse. Tilføies endnu en let Endestavelse
som i bøkənə, saa faar første Stavelse den laveste Tone med liden
eller ingen Glidning opover, anden faar den næsthøieste (Tertsen
over), tredie den høieste, Slutningstonen (Kvarten); de to sidste uden
mærkbar Glidning. Betegne vi Tonearten som C-Dur og de enkelte
Toner ved c d e f g a h, saa faa vi her Tonerne c e f; dette er
det sædvanlige, fuldt udviklede Forhold; ved mere ensformig Udtale
kan man ogsaa høre c d e, ved livligere Udtryk c e g. [1]
Væsentlig samme Bevægelse har vi i Ord som an´kǫmmə, [[** tone]] hvor
sammensat Tone efter enkeltbetonet Forstavelse gaar over til at blive
en Del af det enkelte Tonelag med Bitryk (her kunde man ogsaa
med Grund kalde det „Bitone“); der er her i anden Stavelse en
noget mere udviklet Glidning end i Ord som bø´kənə. [[** ø-makron tone]] Et Ord som
un´nərǫffisēr [[** tone 2xbueløs-f]] (Underofficer) udtales ofte saaledes, at Stemmen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
