Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det som overhovedet synes, at være det mest karakteristiske
baade for norsk og svensk Tonefald og beherske det, er det
sammensatte Tonelag; det synes atter og atter at komme frem og give
disse Sprog deres syngende Præg. De Danske tro altid hos os at
høre dette syngende Tonelag, ligesom Nordmændene hos dem altid
tro at høre deres eiendommelige „Stødtone“. Vi føle selv, at det
sammensatte Tonelag er os eget, og alle dannede undgaa det derfor
i fremmede Ord [1] og fremmede Sprog; de fleste tro at tale med
disses fremmede Accent, naar de bruge Enstavelsestonelaget. Den
norske Sprogfølelse kan egentlig ikke tænke sig flere end disse
Forhold: alt hvad der ikke er sammensat Tonelag, tror man maa
være enkelt.
Den til vore Tonelag svarende danske Adskillelse er ikke
virkelige musikalske Tonelag, men kun to Slags Eftertryk, hvis Tone
retter sig efter Sætningsmelodien, ikke er bunden til Ordformen;
dog er Høitonen forherskende. Til vort enkelte Tonefald svarer den
danske „Stødtone“, der er en pludselig Anspændelse af Stemmen
med paafølgende øieblikkelig Svækkelse, idet Stemmebaandene et
Øieblik ganske eller næsten lukkes. Den kan betragtes som en
Afart, som en Overanspændelse eller Overdrivelse af den
almindelige Eftertryksaccent. Til vort sammensatte Tonelag svarer i Dansk
Mangelen af Stød; Tonen er her ofte lang udtrukken, men kan være
høi eller lav efter Omstændighederne.
Cirkumflex.
Undertiden sammentrænges det sammensatte Tonefald paa
én Vokal, saa at der bliver to Udaandingstryk, et stærkere og et
svagere, men saa hurtig udtalte og saa nøie forbundne, at de høres
som én Stavelse, altsaa ét Tryk i to Dele. Tegnet for denne,
saakaldte „tvetoppede“ Udtale er egentlig ^ [[** mer korrekt ̂ inkl no-break-sp. **]] som kaldes Cirkumflex,
over Vokalen: sâ, men istedenfor dette bruges her ’ [[** toneaksent]] som mere
praktisk: sa’ [[** tone]] eller sā’. [[** tone]] Det kan ofte være vanskeligt at afgjøre, enten
man hører sā’ [[** tone]] i én Stavelse eller sa’a, sa’ə [[** begge tone]] i to, f. Ex. han sā’ də [[** tone]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
