Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bik; forskj. fra bækk Bæk, on. bekkr, šep Skib, on. skip, steg Trin,
on. stig, bel Stund, on. bil, spel Spil; hål [[** l-]] Hul, on. hol, bråt Brudd,
on. brot, låk Laag, on. lok, tåg Toug, on. tog (i Sel skot, brot, lok,
tog, hol, [[** l-]] kol, [[** l-]] alle med lukket o); rog Rug, on. rugr (isl. rúgr), hog
Hu(g), [[** husk WJ]] on. hugr; fløt [[** l-, bueløs f]] flytter, on. flyt, køt [[** k-cr.-t.]] Kjød, on. kjöt, spör
spørger, on. spyr, dör Dør, on. dyr, smör Smør, on. smjör.
Der er altsaa i saadanne Ord tre Slags Kvantitetsforhold,
som kan adskilles: las, lās, lass. (Om en fjerde Mulighed, lāss, se
nedenfor, S. 66).
Enkelte Forvexlinger og Uregelmæssigheder har Dialekten
ikke kunnet undgaa. Saaledes er undertiden lange Vokaler blevne
korte: šog Sne, šoföⁱᶇ’nē [[** bueløs-f tone]] Snefonnen, on. snjór, Stamme snjóv; i Lom
endog skog, medens Vaage har skōg; i hele N. Gbr. døl [[** l-]] en Døl,
on. dœll. Korte Vokaler er ikke sjelden blevne forlængede; ved a
er dette blevet almindeligt udenfor de stærke Verber: grās, glās, [[** l-]]
fāt, māt, flāt, [[** l-]] dāg, [[** bueløs g]] sāk, dāl, [[** l-]] gāp, svār, bār, stāv. [1] Andre
Vokaler: hær, dær, bær [[** alle æ-makron]] Bær, kær [[** k-cr.-t. æ-makron]] Kar, fræk [[** bueløs-f æ-makron]] harsk, dræg [[** æ-makron]] drager, væv [[** æ-makron]]
Væv, (jfr. det fremmede stræv), [[** æ-makron]] stræk [[** æ-makron]] Streg, bō Bud, sø [[** ø-makron]] Sod, Suppe,
låv [[** å-makron]] Tilladelse, våk [[** å-makron]] Hul i Isen, gūl, [[** l-]] høl [[** l-, er det en svært usynlig ø-makron?]] Kulp, Høl, on. hylr, øl [[** ø-makron l-]]
Varme, on. ylr, mjøl, fjøl [[** begge ø-makron l-]] (maaske efter šøl [[** ø-makron l-]] selv, sjalfr).
Undertiden er Konsonanten fordoblet, saaledes især m: rumm, grumm,
jfr. summə; ellers sjelden: kvihk er Efterligning af Bysprogets kvikk
(Lom kvæk, [[** æ-makron]] Sel kvēk; Lesja har den oprindelige Form kvek).
Hvad der her er Undtagelse, er i de andre ældre
Bygdemaal Regel, nemlig at de gamle korte Vokaler foran enkelt Kons.
forlænges, saaledes i Telemarken f. Ex. Silgjord: grās, vēv, sēt sæt,
lēt Farve, vēt Vid, skȯt [[** o-makron-overprikk]] Skud, kȯl [[** o-makron-overprikk]] Kul, møk [[** ø-makron, lite synlig]] Møg, høl [[** ø-makron]] Kulp, øl [[** ø-makron]] m.
Varme, n. Øl, køt, [[** k-cr.-t. ø-makron]] smør, [[** ø-makron]] bȯr [[** o-makron-overprikk]] Bor; sjelden Kons.forlængelse: gȯrr
Mavevælling, snȯrr Næseslim, kun ved m alm.: romm, gromm, sommə;
ved n i sjönnə at skjønne, Lm. skyna, vestl. sjyna. Lignende er
Forholdet i Valders, Hallingdal og Numedal.
I Glommendalen og i det sydl. Østland er Kons.forlængelse
hyppigere, saaledes i Rendalen (Østerd.): skȯƫt Skud, nętt, sętt, lętt,
rętt, bękk, mökk, kött, [[** k-cr.-t., merk på disse: ö-kusiv, men omlyden er regulær!]] šönnə osv. Nærmere Hovedstaden, f. Ex. i
Akershus Amt, heder det lett, vett, spett, skött, böss, köss, monn ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
