Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dræpā dræbe, læsā læse, bågå [[** å-makron#2]] Bue, kåmå [[** å-makron#2]] komme, nykȳl [[** k-cr.-t.]] Nøgel;
Lesja synī Sønner, i Lom synȳ (synȳ). Udtalen er her ganske
forskjellig fra Ord som kāku Kage, vīso Viser, endnu mere fra vārə
Vare, frūgə Frue, lærə [[** æ-makron]] osv. Stærke Verber har gjennemgaaende
bevaret kort Vokal, idet den tost. Form beskytter den enst.: jetā, [[** j bueløs]]
jet, gat, jetē (at omtale), Udtalen ganske forskjellig fra det
uregelmæssige ēta, ēt, åt, [[** å-makron]] ētē; [1] læsā, læs, las, lesē; bærā, bær, bar, borē;
sikā, [[** k-cr.-t.]] sit, sat, sitī. [[** rett-serif]] I Lom bliver Modvegten undertiden saa stærk,
at den gaar over til Overvegt: ȧi vikū’, [[** tone]] två [[** å-makron]] dågå’. [[** å-makron#2 tone]] Endnu mere
udpræget er Trykket paa Endestavelsen i Tinn i det nordøstlige
Hjørne af Telemarken, der her indtager en Særstilling. Her er i
første Stavelse Vokalen regelmæssig kort; Betoningen vakler. Man
synes vistnok ofte at høre omtrent Ligevegt eller Bitryk paa første
Stavelse med svagere udviklet sammensat Toneglidning, Hovedtryk
paa anden. Men det er sikkert, at man ialfald meget ofte hører
udelukkende Eftertryk paa sidste Stavelse, idet Toneglidningen paa
første Stav. forsvinder. Efter hvilke Love dette finder Sted, eller
om der er bestemte Love, kan jeg endnu ikke afgjøre. Rimelig
staar Tinn allerede paa Overgangen til det nyere Forhold, hvorfra
Bygdens afsides Beliggenhed indtil nylig har holdt den afstængt.
Alle Nabobygderne kjende Tinndølerne paa dette stærke Tryk paa
Endelsen. Exempler paa denne Endebetoning er: ęi vikū’, [[** tone]] stȯgū’, [[** tone]]
rekū’; [[** tone]] ęin bitī’ [[** tone; rett-serif]] Bid, pl. tvo bytå’; [[** å-makron tone]] ęin nevē’, [[** tone]] tvo nøvå’, [[** å-makron tone]] pȯsē’, [[** tone]] pl. påså’, [[** 2 å-makron tone]]
jasē’ [[** tone]] Hare, pl. jåså’, [[** 2 å-makron tone]] ho sāt ȯ båkå’, [[** 2 å-makron tone]] hun sad og bagte; vytå’ [[** å-makron tone]] = vita,
løså’ [[** å-makron tone]] lesa, såvå’ [[** 2 å-makron tone]] sova; tvō synȳ’ [[** tone]] = on. tvá syni. I de nærmest
tilgrændsende Bygder Tuddal (ved Gaustad) og Hovin (Hȯ’vēnbygd, [[** tone]]
Annex til Grandshered) vedbliver Længden paa Endestavelsen;
Rodstavelsen er fremdeles temmelig kort, men mere betonet, saa at der
alm. er omtrentlig Ligevegt: vi’kū, [[** tone]] be’tē, [[** tone]] bø’tå, [[** tone å-makron]] bå’kå. [[** 2x å-makron]] I de derpaa
følgende sydligere Bygder (Hjartdal, Grandshered, Hiterdal) er
Rodvokalen lang, Endevokalen halvlang eller kort som alm. i sydl.
Østlandsk: ęi vīku, ęin bø’tå, [[** ø-makron tone]] bå’kå. [[** å-makron#1 tone]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
