Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for heita, mǫrra for Morgon; dętta dette (Pron., jfr. dęnna), som
Verb. at falde (jfr. sitta, flötta [[** l- ; i-buet]] af sitja, flytja med kort Rod;
derimod sēlə eller sęllə af selja, spęllə af spela, spila, som det heder i
Tel.). Ex. (h)å [[** å-makron, husk WJ]] ska bå’nə [[** å-makron tone]] hetta, hvad skal Barnet hede.
I det dansk-norske Bymaal forekommer ogsaa mange
Efterligninger af dansk Korthed som öll, smörr, gręss, glass; andre
Former, som før var almindelige, som bęrr, smallə, [1] sålledəs, høres nu
sjelden eller aldrig og stride mod norsk Sprogfølelse. Disse
Udtaleformer er fremmede for Landsbygden, hvor det heder øl, smør [[** begge: 2x ø-makron]]
(ö, œ), [[** ö-makron æ-makron]] grās, glās osv., undtagen tildels i Byernes nærmeste Omegn.
Selv i Kr.a Vulgærsprog, ja i mange dannede Familier siges øl, [[** ø-makron]]
som formodentlig med Tiden vil blive den herskende Udtale.
Saaledes er der i denne Henseende ned gjennem Bygderne forskjellige
Lag eller Grader i Tilnærmelse til Bysproget og Dansk. [2]
Medens der saaledes gjennem alle østlandske Maal gaar en
Stræben efter at bevare disse Rodvokaler korte, er der derimod i
Vestlandsk en fremherskende Tilbøielighed til at forlænge begge
Vokaler, hvorved Eftertrykket ligeledes bliver ganske eller næsten
lige. Kort sagt: Østl. vil gjerne gjøre begge Vokaler lige korte.
Vestl. vil gjøre dem lige lange. I denne Henseende hører
allerede Vesttelemarken til Vestlandet; saaledes hører man i Skafse
og Mo ofte ęi hęi’lə [[** tone ; buet-serif]] vīkā, ęi nȳ’ə [[** tone]] stȯgȧ [[** o- +a-makron-overprikk]] (-ū Vinje). Her kan man, om
man vil, sætte Accent (rettest Biaccent) ved begge Stavelser: vī’kā’; [[** 2 tone (bi-aksenter??!!)]]
men det er simplere at udelade den ved begge. En lignende Udtale
har vėkȧ [[** e-makron-overprikk a-makron-overprikk]] i Hardanger og paa Voss. Tildels har Endevokalen kun
halv Længde og mindre Tryk. Ogsaa de sydvestlige Kystmaal har
en lignende Udtale: vēgā. [[** a-makron-overprikk]] Det vestlandske Forhold er her væsentlig
det samme som det islandske, hvor der ogsaa er Forlængelse, især
af Rodvokalen, med Biaccent paa Endelsen: vī’kā’. [[** hvilken serif? buet? #2tone=tynn]] Derimod synes
i Sogn tildels den ældre kortere Udtale at findes, idet her Ord som
vıkȧ ofte lyde kort. Dette staar i Forbindelse med Sognemaalets
bekjendte Raskhed i Udtalen.
Ved den vestlandske Udtale indtræder den Forstyrrelse i
det oprindelige Forhold, at kort Rodvokal ikke saa tydelig adskilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
