Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Kap. III. Nærmere Forklaring af Lydskriften og Beskrivelse af de enkelte Lyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kap. III. Nærmere Forklaring af Lydskriften og Beskrivelse
af de enkelte Lyd.
§ 12. Forbemærkninger.
Vi gaa nu over til den speciellere Beskrivelse af Sproglydene
efter deres Artikulation og Dannelse. Idet vi forklare Lydskriftens
enkelte Tegn, søge vi med det samme at give en Beskrivelse af
hver enkelt i norsk Sprog og Dialekter forekommende Lyd, samt
af enkelte andre, som trænges for at udfylde Systemet og muligens
senere kunde findes ogsaa i Norsk.
Alle Lyd er nemlig endnu ikke fundne. For at dette skulde
være gjort, maatte vi kjende samtlige Dialekter tilbunds — vi maatte
staa ved Enden istedenfor ved Begyndelsen af vort Arbeide. Da
nu dette var ugjørligt, maatte jeg gjøre mit bedste for ialfald at
skaffe en saa god foreløbig Oversigt som muligt, og andet giver
denne Beskrivelse sig ikke ud for.[1] De søndenfjeldske Dialekter,
som trængte mest til at oplyses, er de, jeg som født og bosat paa
Østlandet har havt bedst Anledning til at studere; af disse kjender
jeg bedst Jarlsberg, Østerdalen, Gudbrandsdalen og Telemarken; de
vestlandske Bymaal i Kristianssand, Stavanger og Bergen har jeg
fra Ungdommen af hørt tale. De vigtigste trondhjemske Bygdemaal
har jeg kun temmelig flygtig faaet undersøgt i Sommeren 1882; de
bergenske i Hardanger, Voss og Sogn Sommeren 1883 (se ovenfor).
Ved Enden af 1883 har jeg gjennemgaaet mere eller mindre
nøiagtig omtrent 130 Bygdemaal, især med Hensyn til Lydsystemet,
dernæst, saavidt Tiden strak til, ogsaa til Bøiningslæren. Jeg har som
Regel fulgt det blandt Fonetikerne hævdede Princip, ikke at
[1] Oversigten har i mange Tilfælde været for flygtig, til at hver
eneste fin Lydafskygning har ladet sig bestemme med absolut
Sikkerhed. Jeg har her oftere maattet nøie mig med et foreløbigt
Indtryk. Man kan ikke bestemme alt paa engang; man trænger
gjentagen Iagttagelse og Kontrol; ja man maa egentlig leve sig
ind i hver Dialektgruppe for fuldt ud at kunne bestemme dens
Elementer. Alt dette kræver lang Tid og flere Medarbeidere med
fuldstændig fonetisk Uddannelse. Men hvad der maatte mangle
heri, tror jeg for en stor Del er erstattet ved den Sikkerhed, som
stadig Øvelse i Lydbestemmelse og Lydsammenligning giver. Jeg
tror derfor, at den følgende Beskrivelse af de norske Lyd i det
væsentlige og hovedsagelige vil vise sig at holde Stik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/1/0087.html
