Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
troða, e. tread, t. treten; knoda, knå, [[** å-makron]] knā, knade, on. knoða, sv. knåda,
e. knead, t. kneten; Froda, fråə, [[** å-makron]] on. froða, e. froth; Blod, blō, on. blóð,
e. blood, t. Blut; god, gō, on. góðr, e. good, t. gut; mod, mō, mødig,
træt, on. móðr, t. müde; Glod, glō, Glød, on. glóð, t. Gluth; bjoda,
bjōə, østl. bȳ byde, on. bjoða, t. bieten; Ljod, ljō Lyd, on. hljóð
(fjernere beslægtet er t. Laut); sjda, sjōə, syde, on. sjóða, e. seethe,
t. sieden; Gud, gū (gu-vęit’ [[** tone]] Gud ved), on. Guð, e. God, t. Gott;
Bud, bū, Bod, lidet Hus, on. búð, e. booth, t. Bude; Hud, hū, on.
húð, e. hide, t. Haut; lyda, lȳə, on. (h)ly’da [[** = tone ell. acute? (ligner tone, språklig acute for lang y?); husk WJ]] (fjern, besl. t. lauten);
bløda, blø, [[** ø-makron]] on. blœða, e. bleed, t. bluten; føda, fø, [[** ø-makron]] on. fœda, e.
feed; røda, rø [[** ø-makron]] tale, on. rœda; Møda, møə, [[** ø-makron]] Møie (af mod), on. mœða;
Løda, vestl. løȧ, [[** ø-makron]] østl. lȯu, lyu Lade, on. (h)laða, [[** husk WJ]] Afh. hlöðu; Daude,
dəuə Død, on. dauði, e. death, t. Tod; daud, dəu død, on. dauðr,
e. dead, t. todt; Saud, səu, Faar, on. sauðr; Eid, ęı Ed, on. eiðr,
e. oath, t. Eid; breid, bręı bred, e. broad, t. breit; leid, lęı led,
on. leiðr, e. loath, t. leid. Lyden d er i de allerfleste nynorske
Dialekter aldeles forstummet, ogsaa i østl. Bymaal f. Ex. glā, dø, [[** ø-makron]]
səu, fār, mōr, brōr, mē, vē, lā osv. I mindre dagligdagse Ord
udtales d alm. efter Bogen, f. Ex. ōdəl (ō’d’l), [[** tone + apostrof]] nådə, dåd, [[** begge å-makron]] ēd; baade
udt. bådə, [[** å-makron]] mere hverdagslig bǫddə; ligesaa ofte i Afledninger: det
heder oftest glā, men altid glēdə (glædə), [[** æ-makron]] glēdəli. Man siger i daglig
Tale hǫlle frē, men i høiere Stil (Historie) sluttə frēd. Afledn. altid
frēdəli. Men Bevarelsen af d i saadanne Ord skriver sig kun fra
Bogen og har intet med d-Lydens Bevarelse i Folkesproget at
gjøre. Derimod findes efter Ivar Aasen d og tildels ð eller en
Tilnærmelse dertil i Nordfjord og søndre Søndmøre, saaledes səu’ðiᶇ [[[** tone]]
ęr dəu’ðə, [[** tone]] blāð, stāð, līð, hīðə Hie, svīðı Svie, brīðı Snebræ. Se
Aasen, Søndmørsk Gram. S. 9; Norsk Gram. S. 24. 105—6. Jeg
har selv kun flygtig hørt dette ð fra Harham (Sdm.); i de fleste
Bygder synes det nu „hærdet“ d. e. lukket til d. Andre Steder,
især N. Gbr. og i Indtrøndsk er Tandlyden bevaret som d mellem
to opr. korte Vokale, idet den korte Udtale virker paa samme
Maade som Konsonantfordobling. [1] Saaledes f. Ex. i Lesja vådå [[** å-makron#2]]
vade, spådå [[** å-makron#2]] Spade, nådå [[** å-makron#2]] i nodō knade en Deig, frodō Fraade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
