Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den kaldes derfor „Hvislelyd“. Ex. så, [[** å-makron]] sē, sīl, sōl, sūsa, bāsa, ås, [[** å-makron]]
īs; kassa, passa, pass. I Kristiania Vulgærsprog lyder det ofte
temmelig læspende, idet Tungen er for langt fremskudt (mod
Undertænderne): jossa (Kvindenavn, forkortet af Josefa) ofte nærmende
sig joþþa uden dog ganske at gaa over dertil. Om østl. ṣḷå [[** å-makron]] se ṣ
(Ganehvælvlydene). En Tilnærmelse til s findes undertiden i
Udtalen af r, se dette.
7. z.
z, stemt aaben Tandlyd, dannes som s, men med Stemmelyd;
det er det saakaldte „bløde s“ i nordtydsk Rose, fransk rose (det
eng. er mere supradentalt og har lidt grovere Summen); findes ikke
i Nordisk, da s her overalt er „haardt“ eller stemmeløst. En
Tilnærmelse til z findes undertiden i østl. Byudtale af r, som i gṛzūli,
se under r.
8. l.
l, aaben delt Tandlyd, se § 9, b. Det alm. norske l
dannes med Tungespidsen mod Tænderne, idet Luftstrømmen viger ud
paa begge Sider af Tungen; alm. med Stemmelyd. Det er omtrent
det samme som det franske l i elle hun, belle skjøn, og ligesom
dette tydelig adskilt fra det palatale l (ᶅ, se dette), hvis Egentone
ligger 1 à 2 Toner høiere. Ex. lā lade, lī lide, lō, lū, mīl, pīl, ēl,
sȳl, allə, sydøstl. ällə. Vestl. āla, dāl (ȧla, [[** a-makron-overprikk]] dȧl), [[** a-makron-overprikk]] kål, [[** å-makron]] vęl, [[** e-makron-ogonek]] kȯl, [[** o-makron-overprikk]] stōl
(stōᵘl), gūl (gůl) [[** u-makron-overring]] osv., hvor Østl. har „tykt l“, se l. [[** l-]]
Udtalen ll, adskilt fra ld, hører hjemme i mange Ord, f.
Ex. all, alle, Ball Bold, Fall, falla, Gall(e) [[** husk WJ]] Galde, halla hælde,
kalla, Pall Bænk, Skalle, Stall, tralla, svalla snakke; Bjella Bjælde,
fella fælde, gnella hvine, Hella flad Sten, Heller (-ar) Klippehule,
Kjellar, smella, stella, svella svulme, vella vælde, syde, Velling
(Villing) Vælling; Filla, illa (ille), Krilla Mæslinger, millom,
Skilling, still, stilla, Svill Grundstok, vill vild; Bolle, holl huld, Koll,
Svoll, Toll, Voll; full, Gull, Krull Krøl, Rull, rulla, Ull; fylla,
gylla, hylla hylde, Hylla Hylde, trylla. Jfr. on. allr, falla osv.,
e. all, fall, t. alle, fallen osv. Dette ll bevares dog kun i en Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
