- Project Runeberg -  Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind /
94

(1908)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

to Underarter, Gummelyd (Supradentaler) og Ganehvælvlyd
(Kakuminaler). Overgangen fra Tandlyd til disse Lyd, baade historisk
og fysiologisk, dannes af r.

α) Gummelyd

eller Supradentaler (ordret „Overtandlyd“) dannes ved at sætte
Tungespidsen mod Gummerne eller Ophøiningen over Tandroden
(§ 1). De kan med Undtagelse af r betragtes som en mindre
udpræget Art af de tilbagetrukne Lyd.

1. r.

r, afbrudt eller trillet aaben Gummelyd, det almindelige
østnorske r i vār, trē, arm, skarrə, dannes ved at vibrere
Tungespidsen mod Gummen. Det hører saaledes efter sin Dannelse
nærmest til Gummelydene, men nærmer sig ofte i sin Klang temmelig
til Tandlydene, saa at det mere minder om d end ḍ. Denne
Lighed bliver størst, naar r, kraftig trillet, slutter sig saa nær som
mulig til en foregaaende lukket Tandlyd, som i italiensk tre. Men
selv da vil man altid finde, at Tungen hæver sig noget, i det samme
den slipper Tandlyden. Lyden r regnes saaledes rettelig til
Gummelydene. Dette bliver endnu klarere, naar man betragter dets
Virkning paa en følgende Tandlyd, hvorom nedenfor.

Kraftigst og oprindeligst klinger r-Lyden maaske i Nordre
Gudbrandsdalen i Ord som narr’, körr’, [[** k-cr.-t.]] turr’ der bestemt adskilles
fra saadanne som bar med kort Vokal og kort r; her synes endog
Afglidningen stemt, saa at Udtalen bliver ganske som i Svensk tǫrr’.
Ellers er i saadanne Ord Afglidningen almindelig stemmeløs (§ 11).

I Almindelighed er r stemmeløst foran stemmeløs
Konsonant, som i skarp, mark; foran stemt Kons. er det stemt og
klinger da kraftigere, som i arv, arm. Dog findes der ogsaa foran
stemmeløs Kons. et kraftigt stemt r flere Steder paa Østlandet,
tildels i Sveriges Nærhed; denne Udtale er tilstrækkelig betegnet ved
rr. Saaledes skarrp Vaage; skærrp, stærrk Solør; mȯrrk S. Odalen;
skarrp Næs (Rom.); skärrp Hedrum (Jarlsb.) [1] Udtalen er ganske
som det svenske skȧrrp, stȧrrk.

Ogsaa foran Tandlyd er trillet r bevaret i Vestlandsk,


[1] Denne Udtale kan muligens tildels, f. Ex. i Jarlsberg, have været
Egenhed hos enkelte Personer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/1/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free