Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligesaa er ṛṇ alm. eller hyppig Udtale i ny Berøring, som
kā’ṛṇ [[** tone]] Karlen, kā’ṛṇ, [[** tone]] ofte nær kā’əṛṇ [[** tone]] Karen (Kvindenavn), mū’ṛṇ
Muren, fō’ṛṇ [[** tone]] for han, jō’ṛṇ [[** tone]] gjorde han, å’kəṛṇ [[** å-makron]] Ageren, de æ’ṛṇtə [[** æ-makron tone]] det
er inte (ikke), å hettəṛṇ hvad heder han, Akershus. I
Fjeldbygderne han låg [[** å-makron]] i mȳ’ṛṇ, [[** tone]] jekk mę ky’ṛṇ [[** k-cr.-t. tone]] med Koen, N. Gbr., Vald.,
Hall. Det staar her overalt i Modsætning til ṛṇ af l [[** l-]] (tykt l), f. Ex.
stōṛṇ Stolen, af stōl; [[** l-]] i Slidre gȧṛṇ [[** a-makron-overprikk]] af gȧl [[** a-makron-overprikk l-]] Gaard, derimod i Vang
gȧṛṇ, [[** a-makron-overprikk]] fordi det heder gȧr. [[** a-makron-overprikk]]
β) Ganehvælvlyd (Kakuminaler)
eller „ombøiede“ udtales med Tungespidsen tilbagetrukken og
ombøiet (eng. inverted, Sweet Handb. 32. 38) mod Ganehvælvet, altsaa
indenfor Gummerne, f. Ex. østl. svaṛṭṭ, stōṛṭ, fūṛṭ fult, stōṛṇ
Stolen, haṛs, hȧṛṣ Hals. Den forudgaaende spirantiske Glidelyd
forholder sig med Hensyn til Varighed og Styrke ganske som ved
Gummelydene; den er meget rask, men overmaade kjendelig for et
østnorsk Øre; almindelig opfattes den af Ikke-Fonetikere som tykt
l, altsaa „svalt“; [[** l-]] dette viser ialfald, at Glidelyden er en særskilt
Lyd, og at Lydforbindelsen klinger anderledes i Begyndelsen end i
Slutningen. Omvendt er alm. Fonetikerne, f. Ex. de svenske,
tilbøielige til at anse hele Lydforbindelsen for aldeles ensartet helt
igjennem (homogen), altsaa svaṭṭ, sūṭ. Ogsaa de for disse Lyd
fremmede, f. Ex. Vestlændinge, høre her kun et urent t osv. Dette
viser paa den anden Side, at den forudgaaende Glidelyd er temmelig
flygtig; muligens er den i Svensk endnu raskere end i Norsk.
Derimod er det for enhver indfødt Fonetiker en Kjendsgjerning, at
Udtalen i Ord som svaṛṭṭ er ganske forskjellig fra det fuldstændige
tykke l. For at overbevise sig herom behøver man blot at prøve
paa at udtale stort som stōlṭ [[** l-]] med det tykke l i stōl; [[** l-]] det vil falde
ganske anderledes vanskeligt og lader sig neppe gjøre uden
mellemkommende Stemmeglidning; det hele klinger da langt mere
vidtløftigt og indviklet. Det har lykkedes mig at finde et virkelig
forekommende Exempel paa l [[** l-]] foran Tandlyd i Lom: hals, [[** l-]] ofte halᵊs [[** l-]]
med stærkt udviklet Stemmeglidelyd: e ha ihlt i hal’ᵊsē, [[** l- tone]] jeg har
ondt i Halsen. Dette klinger aldeles forskjelligt fra det alm. østl.
haṛṣ, häṛṣ (Lesja hāṛṣ; Vaage afvigende hęıṛṣ).
Den tykke Ganehvælvudtale er karakteristisk for hele det
østlige Norge undtagen det nordligste (fra Lofoten nordover) og for
hele Sverige undtagen det sydlige. Ligesom Gummelyden synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
