Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heder nils nils’n. [[** tone; rett-serif]] Ved Ordsammenstød f. Ex. ęi nȳ’əṛ [[** tone]] ṣtūə en ny
Stue, Hakedalen.
Lyden nærmer sig š, men falder ikke ganske sammen
dermed. Efter den populære Opfatning hører man i hāṛṣ virkelig l, [[** l-]]
se ovenfor.
En lignende Udtale, men uden r-Glidning, findes i mange
østl. Maal for opr. s foran l, som da tillige bliver kakuminalt: ṣḷå, [[** å-makron]]
ṣḷīk, væṣḷə [[** æ-to-etasjers]] vesle (lille) og vexle; næṣḷə [[** to-etasjers-æ]] „Nisle“ (Nelde), Hedm.,
niṣḷə Akershus. I Asker haṣ’ṣəl, haṣ’ṣlum [[** begge tone]] (Stedsnavn), bæk’ṣəl [[** to-etasjers-æ, tone]] Bidsel;
ligeledes paa Næsodden, i Aker osv. Ogsaa denne Lyd har stor
Lighed med š. Paa mange Steder vexler den med eller gaar over
til hl; væhlə, se ovenfor.
5. ṇ.
ṇ, kakuminalt eller tykt n, alm. østl. af l [[** l-]] + n, sjeldnere
r + n: dā’ṛṇ, [[** tone]] dä’ṛṇ [[** ä-makron]] Dalen (dāl, [[** l-]] däl), [[** ä-makron l-]] ā’ṛṇ, [[** tone]] äṛṇ [[** ä-makron]] Alen, on. öln,
Stamme aln-; gā’ṛṇ [[** tone]] Gaarden (gāl), [[** l-]] alm. gä’ṛṇ [[** ä-makron tone]] gal, riml. af gælin, [[** l-]] [1]
der findes f. Ex. Solør (endnu alm. østl. n. gäli, gæli [[** begge l- ; to-etasjers-æ]] galt); stō’ṛṇ [[** tone]]
Stolen, skū’ṛṇ [[** tone]] Skolen (skūlə), [[** l-]] skū’ṛṇ [[** tone]] Skurden (skūl), [[** l-]] dū’ṛṇ [[** tone]] ell. dū’əṛṇ [[** tone]]
Frokosten, Dagverden (dūlə, dūəl, [[** begge l-]] i Gbr. o. fl. dugul), [[** l-]] mjœṛṇər [[**oe-makron]]
Møller, on. mylnari, senere miulnare (14de Aarh.). [2] Østl. fug’gəṛṇ [[** tone]]
af fug’gəl, [[** tone l-]] (foggəl [[** l-]] Næs, Rom.), i Viksk fəu’ṛṇ [[** tone]] (fəul), [[** l-]] gam’məṛṇ [[** tone]] af
gam’mal), [[** tone]] altsaa her af l + n (først N. Østerd. og Trdh. har ubst.
gam’məl), [[** tone l-]] ligesaa nök’kəṛṇ [[** tone]] af nökkəl (nökkəl [[** l-]] Kra. Omegn, se
nedenfor).
I Former som hāṛṣ’ṇ [[** tone]] Halsen, svāṛṭṭ’ṇ [[** tone]] Svarten (den sorte)
kan det efter Lyden være tvivlsomt, om ikke det sidste n bør
skrives n, da Lyden synes nærmere dental. Imidlertid forbliver
Tungen paa samme Plads, og ṇ bliver derfor det rigtigste.
Af r + n: maaske nogle Steder i Ord som ørn, jærn (alm.
sydøstl. øṛṇ [[** ø-makron]] osv. se ovenfor), smōṛṇiŋ Solør, Østerd. (Storelvd.,
Rend.), Gbr. (Vaage, Lesja); undertiden smōniŋ Lom, smūniŋ
Hol (Hall.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
