Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne Udtale er karakteristisk for det nordlige og østlige
Norge, det nordlige Sverige (Jæmtland, Herjedalen) og Finland
(Østerbotten). I Norge strækker den sig fra det Nordenfjeldske
paa Østsiden gjennem Gudbrandsdalen og Østerdalen til Mjøsens
Omegn, paa Vestsiden til Søndfjord og Ytre Sogn. Den tilhører
egentlig det Østlandske og har oprindelig her strakt sig længer
sydover end nu. Den findes imidlertid ogsaa i det Nordbergenske,
som i denne Henseende danner Overgangen fra det Bergenske til
det Trondhjemske. Ellers er den fremmed for det Vestlandske,
deri ogsaa indbefattet Valders, Hallingdal og Numedal; i
Øst-Telemarken findes nu kun svage Spor deraf.
I sin Renhed er Præpalatalerne aldeleles [[** sic, trykkfeil **]] ensartede og
enkelte Lyd, idet Konsonanten helt til Enden er gjennemtrængt af
j-Lyden. Fuldkomnest er Palataliseringen i det Nordenfjeldske og
Nordbergenske. Paa flere Steder i det Søndenfjeldske bliver den
derimod delvis foregreben, [1] idet j-Stilling indtræder et Øieblik før
Konsonantens Begyndelse (Konsonanten indledes med en i-Glidning) [[** buet-serif?]]
og ophører før dens Slutning. Dette kan kaldes aftagende
Palataler. Disse findes mest udviklede i Gudbrandsdalen, f. Ex. ȧⁱᶅlə,
mȧⁱᶇn [[** Storms mod.-i har trolig buet, Unicodes rett serif]] Lom, ęⁱᶅlə, męⁱᶇn Vaage og Resten af Gbr.; mindre
udpræget i Østerdalen; her og endnu længer syd bliver Palataliseringen
svagere, alm. saa at den kun høres svagt i Begyndelsen og slet ikke
i Slutningen; maaske tildels ogsaa svag Pal. helt igjennem; ofte
vaklende og inkonsekvent, saa at nogle Ord faa Ganelyd, andre
ikke. Saavel den aftagende som den svage Palatalisering betegnes
ved Skrivemaaden ᶅl, ᶇn osv.
I det sydl. Østl. er ved de stemte Ganelyd ᶅ ᶇ ᶁ ᶃ
Palataliseringen alm. ganske udtrængt fra Konsonanten og overført paa
den foregaaende Vokal, som da bliver palatalt farvet (omlydt), idet
f. Ex. laᶁᶁ gjennem lȧⁱᶁd, läᶁd bliver lädd. Denne Farvning naar
helt til Skagerak og er det sidste hendøende Eko af de
nordenfjeldske Palataler.
Af de stemmeløse Ganelyd er der i det Sydøstlige kun
svage Spor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
