Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsonanter, forts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dog er ᶃ her maaske i Virkeligheden en Overgangsform mellem
vestl. j i hȧje [[** trolig a-defekt_makron-overprikk]] og sognsk hȧge, [[** a-makron-overprikk]] østl. haga; vestl. liddȧ [[** 2x d-cr.-t.]] (nær lijjȧ)
og østl. liggə (liggi Hedm.).
b) Typen agg.
Som bekjendt bliver [bb] dd gg ligesom ll nn palatalt i en
stor Del af det Sfl., men naar ikke fuldt saa langt; undertiden
griber den pal. Udt. over i det vestl. (f. Ex. i I. Sogn), hvor den
ellers ikke findes. Jfr. om Typen add Norv. I, 116; om abb
Norv. I, 74. Udtalen aᶁᶁ strækker sig ligesom aᶇᶇ (Norv. I, 122)
helt til det Nfl.: laᶁᶁ, raᶁᶁ, ǫᶁᶁ, buᶁᶁ, S. Trdh. Derimod kan
virkeligt pal. b ikke paavises i nogen norsk Dial., ligesom Labialer
overhovedet sjelden ogsaa i andre Sprog bliver palatale (f. Ex.
i slavisk); alm. opgives her pal. Udt., hvor den skulde finde Sted.
Labb kan opr. have havt pal. Udt., men tidlig opgivet den og kun
beholdt den pal. Farvning af Vok. läbb; men dette er kun Sfl.,
Nfl. heder det labb.
Typen agg har i Nfl. kun efterladt svage Spor af pal. Udt.:
i Namd. plägg, häggəl) [[** begge l-]] ellers plagg, [[** l-]] ragg. Derimod begynder
allerede i den nordl. Del af Sfl. den pal. Form räᶃg med forskjellige
Afskygninger. Alm. er gg mindre gjennemtrængt af j-Lyd end dd.
Der bliver saaledes tre Grader i Palatalisering: 1. add; 2. agg;
3. abb. I Østerd. er ägg, i Gbr. äᶃg (äⁱᶃg) [[** mod.-i-buet-serif?]] den fremherskende
Form. Saaledes har Tønset rägg, plägg [[** l-]] ved Siden af lȧᶁd, läbb;
Rendalen rȧgg, plȧgg [[** l-]] (nȧdd, lȧbb); ligesaa S. Østerd. Hedm.; Sol.
ræıgg, [[** flat enetasjers! æ; mod-dotless-i ikke i Unicode]] rægg. [[** flat enetasjes-æ]] I Gbr. er Pal. alm. mere udpræget: Lom plȧⁱᶃg, [[** l-]] rȧıᶃg; [[** mod.-dotless-i ikke i Unicode]]
Vaage ræıᶃg, [[** flat enetasjes-æ; mod.-dotless-i ikke i Unicode]] nær ręıᶃg, [[** mod.-dotless-i ikke i Unicode]] falder sammen med Typen egg; N. Fron
rȧıᶃg; [[** mod.-dotless-i ikke i Unicode]] dette griber over i I. Sogn: vȧıᶃg [[** trolig defekt mod.-dotless-i, ikke i Unicode]] Vegg.
Den pal. Indvirkning fortsættes paa det S. (nedre) Østland,
saavel i V. som Ø. Saaledes har Hadeland ræⁱgg, [[** flat enetasjes-æ]] Lier, Jarlsb.
Smaal. rägg; Byernes Omegn ragg; kun Nesodden har bevaret
rägg (1881).
3. k; k = ƫk. [[** alle hhv.: k-cr.-t. kj-cr.-t.+stroke k-cr.-t.]]
a) k, [[** k-cr.-t.]] stemmeløs aaben Midtganelyd eller mediopalatal Spirant,
d. e. et aandende palatalt k eller et pustet j (stærkere end j, alm.
stl. j, se Norv. I, 29); det er den alm. østl. Lyd i bikkje, væsentlig
samme Lyd som i tysk ich, Eng. Phil. 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
