Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsonanter, forts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
c) Typen ski ske.
Efter s bliver det pal. k i de færreste Tilfælde uforandret.
Grupper som skjaa, skera bliver sjelden adskilt fra saadanne som
sjaa, stjerna.
1. Bedst synes Adskillelsen opretholdt i N. Berg. Saaledes
Ndm. škæra; [[** k-cr.-t.-stroke æ-makron (to-et.)]] Sdm. skęrə, [[** k-cr.-t.-stroke em-ogonek-makron]] men stjęrnə, [[** e-ogonek-makron]] tjuk’kə [[** tone]] (Sande); Nfj. skęrə, [[** k-cr.-t.-stroke e-ogonek-makron]]
skēp, [[** k-cr.-t.-stroke]] men ᶊjå [[** å-defekt-makron]] (Hornindal).
2. Søndenfor er Adskillelsen utydelig eller forsvindende.
Saaledes Sogn alm. skęra [[** k-cr.-t.-stroke e-ogonek-makron]] nær ᶊƫęra [[** e-ogonek-makron]] som ᶊƫöᶁna = stjerna; Voss
Hard. sjėp, [[** e-makron-overprikk]] sjera [[** e-makron-overprikk, bueløs-j]] som sjao = sjaa; Sæt. ᶊjė͡ęrę, [[** ligger double-inv.-breve svært høyt?]] Tel. ᶊjęra [[** e-ogonek-makron]] som ᶊjå. [[** å-makron bueløs-j]]
Paa hele Østl. falder skj og sj sammen, i Ø. šæra [[**; enetasjes-æ!]]
(Tilnærmelse til svensk), i V. ᶊ̌æra [[** enetasjes-æ]] (Tilnærmelse til Bratsb.), se Norv. I
111. 118 ff.
d) Tjuv, tjukk, tjuge; sitja; nitjan.
tj falder i Regelen sammen med kj, idet t palataliseres ved
Paavirkning af j. Der fremkommer flere Udviklingstrin.
1. Rent tj med dentalt t er det sjeldneste; jeg har hørt tjokk
Hard., tjuk’kə [[** tone]] Sdm.; gl. nētjan Hard., Dr. Larsen, Bygdem. 77.
2. tj bliver k [[** k-cr.-t.-stroke]] Vestl. og Fjeldb.: sikka [[** 2x k-cr.-t.-stroke]] sitja, kuk’kə [[** k-cr.-t.-stroke#1 tone]] tjukk, sv [[** mgl et punktum her?]]
tjock.
3. tj bliver k [[** k-cr.-t.]] N.V. Østl. (Gbr.) sika, [[** k-cr.-t.]] kukk. [[** k-cr.-t.#1]]
4. tj bliver tt Ø. og S. Østl. hvor j bortfalder i Endelsen: sitta
(sīta Tel. Hall.), sv. sitta; ellers k: [[** k-cr.-t.]] kukk. [[** k-cr.-t.#1]]
4. j; d [[** d-cr.-t.]] = ᶁj.
a) Halvvokalen j, aaben Midtganelyd eller mediopalatal Spirant,
alm. stemt: jā, jamn; helt eller delvis stemmeløs efter stemmeløs
Konsonant: sitja, [[** rett-serif, dotless-j!]] i dannet Bymaal tj̊ēne, stj̊erne, tj̊a [1]; j̊ er hvisket,
det stærkere k [[** k-cr.-t.]] pustet. Halvvokalen j fremkommer af den
præpalatale Vokal i [[** vel rett-ser.]] ved yderligere Indsnævring, saa at der ikke længer
kan dannes nogen Vokal, men kun en konsonantisk Friktionslyd.
Denne Friktionslyd synes at være stærkere i norsk, svensk og tysk,
svagere i engelsk (young, beauty), svagest, mest vokalisk i fransk
(diable, bien, pont d’Iéna). Desuden er der i Overgangen fra i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
