Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - B. Vokaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I det vikske gaar gȯtt alm. over til gǫtt; Smaal. tildels gött
eller gœtt; [[** rund en-etasjes-oe]] i Hall. Vald. gött.
Desuden er i Østl. kort ȯ næsten alm. foran l: [[** l-]] folk, stȯlpə,
fȯljə [[** alle: l-]] fylgja (følge); i viksk ofte nær œ. [[** rund en-etasjes-oe]]
7. ȯ.
ȯ, extra rundet og tilbagetrukket ȯ, lyder som et u-agtigt ȯ
med Nærmelse til œ. Den typiske Form er ȯ af au (ou) i
Østerdalen og Guldalen: dȯ sȯ [[** begge o-overprikk-makron]] = daud Sund, [[** betydning?]] lȯs [[**, o-usynlig makron-overprikk?]] laus, brȯt [[**, o-defekt makron-overprikk?]] braut. Det
alm. ȯ i gȯtt nærmer sig undertiden ȯ, saaledes Tel. Gȯtuhȯlt [[** o-makron-overprikk#1]]
(Kviteseid), gȯtt skȯt, kȯmə [[** o-makron-overprikk]] Sdm.
I N. Num. svæver Udtalen mellem gȯtt og gœtt; det er en
Tilnærmelse til Hall. Vald. gött
8. u.
u, norsk lukket u i hūs, ikke saa nær y som svensk hüs, [[** ü-makron]]
ikke saa nær o som dansk hūs, adskiller sig fra dette ved at være
fremskudt fra Bagtungen til Midttungen (»high-mixed«). Lyden u
findes i største Delen af Norge og i svensk Norrland: dū, brū, kū;
kort østl. full, huskə, noget slappere; delvis huskə; [[** u-overprikk]] se u. [[** u-overprikk]]
9. ü.
ü, fremskudt u i svensk hus, sju, lyder mellem u og y, og
ligger længer fremme end u (»high-mixed advanced«, Sweet). Lyden
ü forekommer især i de østlige Grænsedistrikter og er en
Tilnærmelse til svensk. Saaledes alm. i Solør: kü, hüs, šü [[** alle ü-makron]] å kügü, [[** ü-makron#1]] ügrās. [[** ü-makron]]
Ligesaa Rom. türü, [[** ü-makron#1]] gütü; [[** ü-makron#1]] lignende Former N. Smaal. Endog Kr.
Vulg. foran r og Kak.: sür süṛṭ, [[** begge: ü-makron]] fül [[** u-makron l-]] füṛṭ. [[** ü-makron]]
10. u.
u, europæisk u i tysk du, Kuh, fransk sou, cou, ital. tu,
efter Bell-Sweet »high-back«, og det kan vistnok dannes saaledes;
men hos mig og vel ellers i norsk ligger det længer fremme,
mellem o og u, se Eng. Phil, [[** sic, komma trykkfeil for punktum **]] 228. Lyden findes især i de Bygdemaal
som er blevet staaende paa det ældre Trin å o u; saaledes navnlig
i V. og N. Tel.: dū, brū, hūs, ūthūs, gūl rūg, upp. Sæt. (Valle)
hᵉūs; gū’lę rū’gę, buk’kę; [[** alle tone]] tildels nær o: gů’lę. [[** u-makron-overring]] Ligesaa de øvre
Fjeldbygder N. Num., N. Hall., N. Vald., hvor a og o staar nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
