22 (Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbygmålets lydlære ved Amund B. Larsen - II. Etymologisk oversigt - Kap. 5. Kvantitetens behandling - Fra Solers Finskøg. Ole Matson. - A. Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lang vokal foran kort kons. er i regelen bevaret, men nogle
forkortelser findes der, som tildels er temmelig faste, således hœr [[** oe-makron]]
(høre), præs. hœrre og imper. hœrr — men altid kœr [[** k-cr.-t. oe-makron]] (kjøre), i
pr. kœre. [[** k-cr.-t. oe-makron]] Av snœ [[** oe-makron]] (at sne) ofte præs. snœrr. Oldn. húfa hedder
huvve, høˊna [[** tone eller ø-acute? **]] sedv. hœnne, best hœnnã, [[** oe-makron, a-alfa **]] men også hœne, [[** oe-makron]] hœnã [[** oe-makron, a-alfa **]] [1],
*kløna (klore) klœn, [[** l- oe-makron]] oftest klœnn, [[** l- oe-makron]] rœne [[** oe-makron]] (rogn) tildels rœnne. Foran
m forkortes som i bysproget ó, ú, ý, ø´, [[** her er vel beviset på at dette er ø-acute **]] au og øy i domm (m.),
lomm (m.), tomm (adj.), rœmme (fløde), romm (m.), skumm (n.),
rœmme (v.).), dœmm (v.), tœmm (v.), drœmm (m. & v.), sœmm
(sauma & saum), tœmm (taum), drœmm (m. & v.), strœmm (m. & v.),
samt ei i hemme, men ikke i hēm. (Forts.)

Fra Solørs Finskog.

Ole Matson.

A. Indledning.

Finnerne på Finskogen har ikke den mindste lighed med de
finner som fornemmelig har sine opholdssteder i Finmarken og Nordland,
og som på svensk kaldes „lappar.“ Mens disse er et folkefærd av
spæd og lav vækst, skiller finnerne på Finskogen sig ikke i
nævneværdig grad ud fra nordmændene, hverken i størrelse, legemsbygning
eller det øvrige udseende. Dot eneste skulde da være, at skjegveksten
i regelen er tyndere, og ansigtsformen mere bred.

Men skjønt de ligner skandinaver så meget, at det for den uøvede
er vanskeligt at skille dem fra disse, hører de til en rent anden
folkestamme. De er i de sidste tre—fire århundreder indvandret fra
Finland, og hører til samme stamme som Finlands nuværende beboere.

Indtil russerne hærtog Finland i 1809, danned dette land og
Sverige ett rige, som i flere århundreder lå i feide med russerne, og
på grund af sit lands beliggenhed led naturligvis finnerne mest derved.

Den ene gang efter den anden blev buskapen ihjelslåt eller røvet,
husene plyndret og brændt, samt andre ugjerninger øvet, som hører
med til halvsiviliserede folkeslags krigsførsel. Mange, som havde set
sin eiendom ødelagt af fiendehånd og sin familie dræbt, mishandlet eller

[1] En mand (fra Floren) opgav mig i samme time at kām i best.
form hedder kamm’inn [[** tone 2x nj]] og hœnne, best. hœna. [[** oe-makron]]

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norvegia08/2/0040.html

		Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind / 22 (1908) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|