Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 17. Forplantelse av tilbagetrukken tungestilling til følgende dentaler. - Kap. 18. Andre konsonantassimilationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ord og forbindelser, særlig i ubetonet stafelse. Som normalt må
man altså, uagtet disse undtagelser, sætte ekspl. som svaṛṭṭ, äṛṭṭ’ər, [[** tone]]
smōṛṭ (smurt) osv. Ved n og s efter r er artikulationens plads
den samme, eller måske lidt hyppigere supradental, fordi r + n,
r + s aldrig er i egentligste forstand lydlovmæssigt i dialekten,
men beror på analogisk eller fremmed indvirkning — r skulde ellers
have været assimileret med n eller s. Av ordstammer med et n
hvori tilbagetrukket artikulationssted nogenlunde er bevaret, kjender
jeg kun mdsn. āṛṇ eller āṛṇ (Arne), vistnok lånt, ellers vilde vel ikke
2den stavelses e være apokoperet; med rs er de talrigere: bäṛṣṣe,
häṛṣk, håṛṣṣe, kåṛṣṣ, nåṛṣk, päṛṣṣe, ṣäṣṣaᶇt, vāṛṣam. Både med
følgende ṇ og ṣ (ṇ og ṣ) er r hyppigt i bøiningsformer, n især som
best. artikel og s som refleksivendelse. I enkelte sammensatte ord
kan der findes ṛḷ f. eks. gāṛḷøs. [[** ø-makron, dette er da ingen kursiv-s?]]
Gammelt l > l [[** l-]] overfører sin tungestilling til d, t, n, s, l og
r, til de to sidstnævnte sedv. kun i nogle få sammensætninger og
i ordsammenstød, f. eks. møṛḷøs [[** 2x ø-makron ; ukursivert s]] (uden mel), mølṛœre [[** ø-makron l- oe-makron]] (f.); ved
gammelt sammenstød opstår ḍ som overgangskonsonant (äṛḍḍ’ər [[** tone]] av ǫlr).
Det fra opr. r eller l overførte kakuminale artikulationssted kan fra
en direkte påfølgende dental overføres til en følgende, undertiden
endog til to, uden at artikulationsstedet synker (undtagen ved s) f. eks.
fåṛṭäṛṭ’ [[** tone ä-makron]] ṇ ḍē (fortalte han det?)
Påglidningen ṛ er ringe foran s, især når foregående vokal
er kort, som i bä(ṛ)ṣṣe [[** husk WJ]] (bøsse); den tilbagetrukne tungestilling er
foruden i dette lånord bevaret i ha(ṛ)ṣk ha(ṛ)ṣṣe [[** begge husk WJ]] v., nå(ṛ)ṣk, [[** husk WJ]] som
vel kan være indførte fra andre bygdemål; derimod er den endog
opgit i superlativer som fyst, väst værst, stäst størst.
Kap. 18. Andre konsonantassimilationer.
§ 56. Slbm. har også alle de øvrige i de østnorske dialekter
almindelige konsonantassimilationer, såsom fn > mn (namn), ðn > n(n) [[** husk WJ]]
(stœnna [[** oe-makron]] < *stuðnað) tilfældigvis (?) aldrig med palatalt n, jfr. mœnn
< mjǫðn, rn > nn > ᶇᶇ eller nn (jęᶇᶇ jærn, bœnn bjørn), sjelden n
(smurning > smõninŋ), gn > ŋn (ręŋn), rs > ss (se ovfr.), ps, pt > fs, ft
(kœft [[** k-cr.-t.]] kjøbte), sl i fremlyd > hl, i efterlyd hᶅ, kn i fremlyd ikke
sjelden hŋ, i efterlyd > kᵗn (rękᵗne); efter r og l falder denne
forbindelses k bort og det indskudte t indtager dets plads (ståṛṭṇə < storkna).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
