- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
115

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - I. En Historie om en Kage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Torve, og den, der frivilligt indespærrede sig i dem,
kaldte man en Eneboer. Over Døren til saadanne
Celler plejede man at indmure et eller andet Tanke-
sprog; men da Rolandstaarnet ingen Dør havde, stod
der over Vinduet med store romerske Bogstaver de
to Ord: Tu ora! hvilket Pøbelen havde fordrejet til
Trou-aux-rats (d. v. s. Rottehullet).
Paa den Tid, da vor Fortælling foregik, var Cel-
len i Rolandstaarnet beboet. Dersom Læseren ønsker
at vide af hvem, behøver han blot at høre efter den
Samtale, der førtes af tre Borgerkoner, som tog Vejen
til Grevepladsen. To af disse Koner var klædte som
Pariser Borgerkoner; den tredie vel omtrent paa sam-
me Maade, dog tilkendegav hendes hele Væsen, at hun
var fra Provinserne. Denne sidste holdt et stort Dren-
gebarn ved Haanden.
Drengen, ler lod sig slæbe af Moderen og snublede
ved hvert Skridt, han tog, havde en stor Kage i
Haanden. Han havde uden Tvivl gyldige Grunde til
ikke at bide af den, thi han nøjedes med at betragte
den med ømme Blikke. Imidlertid snakkede alle tre
Koner i Munden paa hverandre.
„Lad os skynde os, Madame Mahiette!" sagde
den yngste af de tre, der tillige var den tykkeste.
„Jeg er bange for, at vi kommer for sildigt; man
sagde i Chatelet, at man straks vilde sætte ham i Ga-
bestokken 1

„Jo vist! Hvad er det, De der fortæller, Ma-
dame Oudarde Musnier?“ svarede den anden pari-
siske Matrone. „Han vil blive staaende hele to Ti-
mer i Gabestokken; vi har Tid nok. Har De nogen-
sinde set en i Gabestokken min kære Mahiette?"
„Jo!“ svarede Provinsmadamen — „i Rheims!“
„Aa, pyt! Hvad har det at betyde? Hvad er
Eders Gabestok i Rheims andet end et ubetydeligt
Bur, hvori man blot drejer Bønder omkring?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free