Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - I. Dommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIENDE BOG
FØRSTE KAPITEL.
Dommen.
Da Esmeralda bleg og haltende vendte tilbage til
Domsalen, blev hun modtagen med en Mumlen, der
udtrykte almindelig Glæde.
For Tilhørernes Vedkommende var det ikke an-
det end en Følelse af tilfredsstillet Utaalmodighed,
som man føler i Teatret ved Begyndelsen af den
sidste Akt af en Komedie, naar Tæppet gaar op, og
Slutningen af Stykket begynder. For Dommernes
Vedkommende var det begrundet i Haabet om nu
snart at kunne komme til Aftensbordet. Den lille
Ged brægede ogsaa af Glæde. Den vilde løbe hen til
sin Herskerinde, men man havde bundet den til
Bænken.
Natten var imidlertid -brudt frem. Lysene, hvis
Antal man ikke havde forøget, udbredte saa lidt Lys,
at man ikke kunde se Murene i Salen.
Nogle af Dommernes ligegyldige Ansigter var
næppe kendelige. Lige overfor dem i den yderste
Ende af den lange Sal kunde man se et hvidt Punkt
bevæge sig paa den dunkle Grund; det var den An-
klagede. Hun havde slæbt sig hen til sin Plads.
Da Charmolue med en værdig Embedsmine havde
genindtaget sin, stod han atter op og sagde uden
dog altfor tydeligt at røbe sin Forfængelighed over
sit Held:
„Den Anklagede har tilstaaet alt 1
“
„Taterpige 1
“ sagde Præsidenten. „Du har alt-
saa tilstaaet alt det, Du er beskyldt for, Troldom,
Løsagtighed og Mord paa Hr. Føbus de Chateau-
pers?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
