- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
281

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - I. Feberfantasier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

her paa Jorden, hvis hun ikke havde været en Tater-
pige og han en Munk, hvis Føbus ikke havde været
til, og hun ikke havde elsket ham, men derimod
Claude Frollo selv, naar han tænkte paa, at et Liv
fuldt af Lykke og Kærlighed ogsaa kunde være bleven
ham til Del, at der i dette Øjeblik her i Verden fand-
tes mange lykkelige Par, der nød Elskovens Salig-
hed i lange Drag under skyggefulde Orangetræer
eller paa Bredderne af rislende Bække, bestraalede af
den dalende Sol eller den stjernetindrende Himmel,
og at han selv, hvis Gud havde villet det, kunde have
hørt til disse Lykkeliges Tal, naar han betænkte alt
dette, saa opfyldtes han af Fortvivlelse.
„Hende, hende alene!“ Det var denne fikse Idé,
som idelig vendte tilbage, der forfulgte og plagede
ham, der forvirrede hans Hjerne, søndersled hans
Indre. Han angrede ingenlunde, hvad han havde
gjort! Nej, han var i Stand til at gøre det om igen,
thi han vilde hellere se hende i Bødlens end i Kap-
tajnens Arme, men han led og led i den Grad, at
han af og til rev Haar af sit Hoved for at se, om de
ikke var bievne hvide af Sorg.
Det ene Øjeblik faldt det ham ind, at den fryg-
telige Kæde, som han havde set om Morgenen, nu
maaske snørede sin Jernknude om den fine, dejlige
Hals, og denne Tanke bragte Sveden til at springe
frem af alle Porer. Det næste Øjeblik forestillede han
sig med en djævelsk, indvendig Latter Esmeralda saa-
ledes, som han havde set hende første Gang, livlig,
ubekymret, munter, pyntet, svævende i den lette Dans
til Musikkens Toner, og Esmeralda nu den sidste Dag
i det blotte Linned, med Rebet om Halsen, stigende op
til den frygtelige Galge, med sine smaa, nøgne Fød-
der, han forestillede sig disse to Optrin saa levende,
at han udstødte et hvinende Skrig.
Medens denne Fortvivlelsens Orkan omstyrtede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free