- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
290

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - II. Fristedet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bredte Madratsen ud og sagde: „Sov!“ Det var hans
egen Mad og Seng, han havde hentet.
Taterpigen kastede et Blik paa ham for at takke
ham, men var ikke i Stand til at sige et eneste Ord.
Den arme Djævel havde i Sandhed et saa frygteligt
Udseende, at hun igen bøjede sit Hoved mod Jorden
med en indvortes Gysen.
Da sagde han til hende: „Jeg indjager Eder
Frygt. Men jeg er ogsaa ret hæslig, ikke sandt? Se
ikke paa mig, men hør mig blot! Om Dagen maa I
blive her, men om Natten kan I vandre omkring i
hele Kirken. Gaa blot ikke ud af Kirken hverken
Dag eller Nat, thi saa er I fortabt. Man vil dræbe
Eder, og saa døde jeg af Sorg.“
Bevæget hævede hun Hovedet for at svare ham;
men han var borte. Hun var atter alene hensunken
i Betragtninger over dette vanskabte Væsens besyn-
derlige Ord og forundret over hans Stemme, der var
saa raa og dog paa samme Tid saa mild.
Derpaa gav hun sig til at undersøge Cellen nær-
mere. Det var et Kammer paa seks Fod i Firkant
med et lille Vindu i Loftet og en Dør, der førte ud til
det flade Tag, over hvilket hun kunde se Tusinder
af Skorstene rage frem, der hvirvlede Røgen fra alle
Paris’s Arnesteder højt op i Luften. Et sørgeligt I
Syn for den stakkels Taterpige, der var et Hittebarn, \
dømt til Døden, en ulykkelig Skabning uden Fædre-
land, Familie og Arne.
I det Øjeblik, da Tanken om hendes Afsondring
fra hele Verden opstod hos hende langt pinligere
end nogensinde før, følte hun et hornet og laaddent f
Hoved bore sig ind imellem hendes Hænder og hvile }
sig i hendes Skød. Hun fo’r sammen af Skræk. Alt \
forfærdede hende nu, og hun saa efter, hvad det var. J
Det var den stakkels Ged, den muntre Dsiali,
der var sluppen ud af Trængslen og løbet efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free