Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Bog - I. Oprør imod Overdommeren - II. Fangerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ret end vort Parlament, en anden Konge end Vi. Ved
min Salighed, der maa komme den Dag for Frank-
rig, da der kun er en Konge, en Herre, en Dom-
mer og en Bøddel, ligesom der i Paradis kun er en
Gud.“
Han lettede igen paa Huen og vedblev med en
Mine og i en Tone, som en Jæger, der opmuntrer sine
Jagthunde.
„Godt, mit Folk! Herligt! sønderknus disse fal-
ske Herrer! Efter dem! Plyndrer dem, hæng dem,
ødelæg dem! — — O! — — I vil være Konger, mine
Herrer! Bliv kun ved, mit Folk! Bliv kun ved!
Bliv kun ved, mit Folk!“
Her holdt han pludselig inde, bed sig i Læberne
som for at betænke sig, fæstede sit gennemtræn-
gende Øje snart paa den ene, snart paa den anden
af de fem Personer, der omgav ham, og knugede
med begge Hænder sin Hat, som han holdt foran
sig, idet han sagde:
„O, jeg skulde brænde Dig, hvis Du vidste, hvad
der foregaar i mit Hoved!"
„Sire!" sagde Mester Coictier. „Jeg glemte i den
første Forvirring at sige, at Vagten har grebet to af
Banden. Dersom Eders Majestæt vil se disse Men-
nesker, er de her."
„Om jeg vil se dem!" raabte Kongen. „Hvordan
for en Ufærd kan Du glemme sligt? Løb, Olivier,
skynd Dig at hente dem!"
ANDET KAPITEL.
Fangerne.
Mester Olivier gik ud og traadte et Øjeblik efter
atter ind, ledsaget af de to Fanger, der var omrin-
gede af Vagten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
