Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Den knuste Krukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem altfor meget til ikke at kunne frygte alt af
dem ; men ban vilde dog gjøre endnu et siste
Forsøg paa at tale Trouillefou tilrette.
»Og sæt nu, p.t der kommer et Vindstød?«
sa ban.
»Saa blir du hængt,« sa den anden udeu
at betænke sig.
Da han saa, at der hverken var Frist elier
Opsættelse eller nogensomhelst anden Udvei
mulig, fandt han sig i sin Skjæbne som en Mand.
Han snoede sin høire Fod om venstre, stillede
sig paa Taaspidserne og strakte Armene ud;
men netop som han rørte ved Straamanden,
vaklede han, som bare havde ét Ben, paa
Skamlen, som bare havde tre; han vilde
instiktmæs-sig støtte sig paa Straamanden, tabte Ligevægten
og faldt tungt til Jorden fuldstændig døvet af
Oet skjæbnesvangre Spektakkel, de tusen Klokker
gjorde, idet Straamanden som Følge af hans
fiaands Tryk først svingede rundt og derpaa
majestætisk dinglede frem og tilbage imellem de
to Stolper.
»Fordømt!« raabte han, idet han faldt, og
gaa blev han liggende med Ansigtet mod Jorden.
Imidlertid hørte han det skrækkelige
Klokkespil over sit Hode og Landstrygernes djævelske
Latter og Trouillefous Stemme, som sa: »Ta den
Slyngel op og hæng ham i en Fart.«
Han reiste sig. Man havde allerede tat
Straamanden ned for at gjøre Plads til ham.
Argotfolkene tvang ham til igjen at staa op
paa Skamlen. Clopin kom hen til ham, la
Strikken om Halsen paa ham og sa saa, idet
han slog ham paa Skulderen: »Farvel, min Ven,
nu kan du ikke længer slippe, om du saa
for-døiede med Pavens Tarme.«
Ordet »Naade« døde paa GÄngoires Læber;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
