Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Brudenat - XIII. De gode Sjæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—. fl 2 w
paa, var en temmelig stor Trækiste, hvia Laag
ovenikjøbet var udskaaret, saa Gringoire, da han
la sig paa det, havde en Fornemmelse omtrent
som den, Mikromegas maa ha havt, da han la
sig saa lang han var paa Alperne.
»Naa,« sa han, idet han la sig tilrette _saa
godt eom muligt, »man maa ta Verden, som den
er. Men det er rigtignok en mærkværdig
Brudenat. Det er Skade. Der var noget naivt og£
antediluviansk ved denne Vielse med den knuste
Krukke, som tiltalte mig.«
XIII.
De gode Sjæle,
Seksten Aar før det Tidspunkt, paa hvilket
denne Fortælling foregaar, en vakker Søndag,
Morgen — det var Quasimodo-Søndag —, blev etf
levende Væsen, efterat Messen var endt, lagt ü
den Seng, som var anbragt paa Pladsen foran
Notre-Dame Kirken lige overfor det store Billed»’
af den hellige Kristofer. I denne Seng pleiede
man at henlæggeHittebøm til Beskuelse for
Almenhedens Medlidenhed, saa kunde hvem der vilde,
ta dem. Foran Sengen stod et Kobberbækken
til Almisser.
Det levende Væsen, som laa i denne Seng
om Morgenen paa Quasimodo-Dagen i det
Herrens Aar 1467, lod til i høi Giöd at vække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
