Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. En Historie om en Maiskage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ifø ir:
som var saa rødmusset og frisk, rigtig en Guds
Gave, krøb et lidet stygt, halt, enøiet, vanskabt
Uhyre skraalende omkring paa Stengulvet. Hun
boldt Hænderne for Øinene af Rædsel. »Aa*,
ga hun, »har Heksene forgjort min Datter til
dette skrækkelige Uhyre?« Man skyndte sig for
at skaffe den lille Klumpfod afveien; hun var
blit vanvittig, hvis det ikke var sket. Det var
et Misfoster, en af Zigøinerskerne, der hørte
Djævelen til, havde født til Verden. Han saa
ud til at være en fire Aar og talte et Sprog, som
ikke lignede menneskelig Tale, det var rent
umulige Ord. Chantefleurie havde kastet sig over
den lille Sko, det eneste, som var tilbage, af alt,
hvad hun havde elsket. Hun blev liggende saa
længe uden at røre sig, stum og uden at trække
Veiret, at man troede, hun var død. Pludselig
begyndte hun at ryste over hele Kroppen,
bedækkede sin Relikvie med rasende Kys og brast
I en Hulken, som om bendes Hjerte skulde briste.
Jeg forsikrer Jer, vi græd allesammen. Derpaa
reiste hun sig pludselig og gav sig til at løbe
omkring i Rheims idet hun raabte: »Til
Zigøi-nemes Leirl Til Zigøinernes Leir! Afsted,
Raad-stuetjenere! Ud og brænd Heksene! «Zigøinerne
var draget bort, og det var mørk Nat, saa man
kunde ikke sætte efter dem. Den næste Dag
fandt man to Mil fra Rheims Resterne af et
stort Baal, nogle Brand, som havde tilhørt Pa«
quettes Barn, Bloddraaber og Bukkemøg. Det
var just Lørdag, saa man tvilede ikke om, at
Zigøinerne havde holdt sin Heksesabbat der, og
at de havde ædt Barnet i Selskab med Belzebub,
som Mahomedaneme har for Skik. Da
Chantefleurie fik disse forskrækkelig© Ting at høre, græd
hun ikke, men bevægede barp T fp’^rne, som om
hun vilde tale, tuen ikke iytuagi. Dag var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
