Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. En Historie om en Maiskage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 14/ — ’
x
»Men I skulde dog ogsaa reærke, at der vai
Fest igaar«, sa den godlidende Oudarde.
»Jeg har mærket det«, sa Eneboersken. »Nu
har jeg i to Dage ikke havt Vand i min Krukke«.
Efter en Pause vedblev hun: »Det er Fest;
man glemmer mig, og det gjør man Ret i.
Hvorfor skulde Folk tænke paa mig, som ikke
tænker paa dem? Naar Kullene gaar ud, blir
Asken kold«.
Saa lod hun igjen Hodet synke ned i
Fanget, som om hun var træt af at tale saa meget.
Den enfoldige og deltagende Oudarde, som troede,
at hendes siste Ord var en ny Klage over, at
hun frøs, svarede nai\’t: »Vil I da ha en
Smule Ild?«
»IldI« sa den Bodfærdige i en sælsom Tone.
»Vil I da ogsaa skaffe den stakkars Lille, som
har ligget i Jorden i femten Aar, lidt?«
Hun rystede over hele Kroppen, hendes
Stemme skalv, hendes Øine funklede; hun havde
reist sig op paa Knærne. Pludselig rakte hun
ein hvide og magre Haand ud mod Barnet, der
saa forbauset paa hende.
»Gaa væk med det Barn!« skreg hun.
»Zi-gøinersken kommer her forbi«.
Saa faldt hun næsegrus om, og hendes Pande
slog imod Flisen, saa det lød, som to Stene slog
sammen. De tre Kvinder troede, hun var død.
Et Øieblik efter rørte hun sig imidlertid igjen,
og de saa hende slæbe sig paa Knærne og
Albuerne hen i den Krog, hvor den lille Sko laa.
Saa turde de ikke længer se derind; de saa
hende ikke, men de hørte tusen Kys og tusen
Suk blandede med hjerteskjærende Skrig og
dumpe Slag, som naar et Hode blir stødt
mod en Mur. Saa kom der saa voldsomt et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
