- Project Runeberg -  Notre-Dame /
152

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. En Taare for en Draabe Vand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

v» 152 –

^uasitijuuo vaklede i sine Baand. Lkn
Forbauselse, som pludselig malede sig paa hans hæslige
Ansigt, fordoblede de omstaaendes Skoggerlatter.

Pludselig, i det Øieblik da Quasimodo under
Hjulets Omdreining præsenterede Mester Pierrat
sin knudrede Ryg, hævede Bødlen Armen; de
tynde Lærremme hvislede gjennem Luften eom
cn Flok Snoge og faldt med rasende Kraft ned
paa den Ulykkeliges Skuldre.

Det gav et Sæt i Quasimodo, som om han
pludselig for op af Søvne. Han begyndte at
forstaa Situationen. Han vred sig i sine Baand;
en voldsom Trækning af Overraskelse og Smerte
slappede Musklerne i hans Ansigt, men han
udstedte ikke et Suk. Han dreiede bare Hodet
tilbage, til høire og venstre, rokkende med det
som en Tyr, der er blit stukket i Siden af en
Bremse.

Det første Slag efterfulgtes af et andet,
dette af et tredie, og saa fremdeles. Hjulet blev
stadig ved at dreie rundt og Slagene at regne
ned. Det varede ikke længe, før Blodet randt;
mr.n saa det flyde i tusen Strømme ned ad den
Pukkelryggedes sorte Skuldre, og de tyndeRemme
sprængte Draaber af det ud paa Mængden, idet
de susede igjennem Luften.

Quasimodo var, det saa det ialfald ud til,
faldt tilbage i den samme Tilstand af
Ligegyldighed, han fra først af havde været i. Han
havde straks lønlig, uden at hans Ydre røbede,
at han anstrængte sig synderlig, søgt at bryde
sine Baand. Man havde set hans Øine ffamme,
hans Muskler strammes, hans Lemmer trække
sig sammen, og Remmene og Lænkerne vide sig
ud, men Byfogedembedets gamle Lænker holdt.
De knagede, det var det hele. Quasimodo faldt
udmattet tilbade. Den Forbauselse, som havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free