Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Faren ved at betro en Gjed sin Hemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~ 170 Ä
»H/m- man nogensinde hørt Mage til
U/or-tic am met hed ? En Klokker bortføre et Pigebarn^
eom om han var en Vikomte! Forresten kon
det ham dyrt at staa. Mester Pierrat Torterui
er den groveste Staldkar, der nogensinde h&i
striglet en Slyngel, og jeg kan la Jer vide, ifald
det kan fornøie Jer, at Jer Klokkers Skind blev
ordentlig barket.«
»Det stakkars Menneske!« aa Zigøinerskcn,
hvem disse Ord mindede om Optrinet i Gabe-1
stokken.
Kapteinen brast i Latter. »Naa, for Pokker!«
sa han ; »der er Medlidenhed saa ilde anbragt
som en Fjær i en Svinehale 1 Jeg vil være saa
tyk som en Pave, om —-
Han brød kort af. »Om Forladelse, min«
Damer 1 Jeg tror der slåp mig en Dumhed ai
Munden.«
»Fy, Hr. Kaptein,« sa Colombe de
Gaillo-fontaine.
»Han tiltaler denne Skabning 3 hendes ege!
Sprog,« sa Fleur-de-Lys halvhøit. Hendes
Ærgrelse voksede for hvert Øieblik, og det bidrog
ingenlunde til at formindske den, at Kapteinen
i sin Henrykkelse over Zigøinersken og især ovei
sig selv, snurrede rundt paa Hælen, idet han
med naivt og soldatermæssigt Galanteri gjentog:
»Paa min Ære, en smuk Pige!«
»Hun er omtrent klædt som en Vild,« sa
Diane de Christeuil smilende^ saa man saa
heades smukke Tænder.
Denne Bemærkning var som en Lysstraale
for de andre, de viste dem det Punkt, hvor
Zigøinersken kunde angribes. Da de ikke kunde
udsætte noget paa hendes Skjønhed, kastede de
sig over hendes Paaklædning. Der var. ingen
Ende paa deres Latter, Spottegloser og For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
