- Project Runeberg -  Notre-Dame /
224

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Det hensigtsmæssige ved, at Vinduer vender ud mod Floden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 245 —r

Han havde ventet et Kvarter. Det bares
h,.m for, som om han havde gjennemvaaget et
Aarhundrede, Pludselig hørte han Trappen knage
i sine Fuger. Der kom nogen op ad den.
Lemmen blev aabnet, og der kom Lys. Der var en
temmelig stor Sprække i den ormstukne Dor til
hans Hul. Den trykkede han sit Ansigt tæt op
til, og saa kunde han se alt, hvad der foregik i
Væ.c^et ved Siden af. Den Gamle med
Katte-fjaset kom forst op af Lemmen med Lampen
i Haanden, derpaa Føfc^s, som snoede sin
Knebelsbart, og endelig en tredje, en smuk og
yndefuld Skikkelse, Esmeralda. Præsten saa hende
somme op af Jorden som et blændende Syn.
Claude gysto, der leirede sig atter en Sky over
aans Øine, hans Puls bankede voldsomt, alt
brusede og dreiede sig omkring ham, han saa
»g hørte intet mer.

Da han atter kom til sig selv, var Føbus
Dg Esmeralda alene; de sad paa Trækisten ved
Siden af Lampen, som kastede sit Lys over de to
ungdommelige Skikkelser og over en ussel Seng
i Baggrunden af Kamret. Ved Siden af Sengen
var der et Vindu, hvis Huder var sønderslaat
gom Spindelvæv, det har regnet paa, og mellem
hvis knækkede Sprosser man saa en Stump al
Himlen samt Maanen, som havde lagt sig til
Ro paa en Dyne af bløde Skyer.

Den unge Pige var rød i Hodet og forvirret,
og hun skjalv. Hendes lange nedslagne Øienhaar
overskyggede hendes blussende Kinder. Officeren,
som hun knapt vovede at ee paa, straalede,,
Uvilkaarlig og med en i al sin Klodsethed for*
tryllende Bevægelse tegnede hun med Spidsen
ai: sin Finger usammenhængende Linjer paa
Bænken og saa ned paa Fingeren. Hendes Fod saa
man ikke. Den lille Gjed havde lagt eig paa den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free