Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXI. Mere om Nøglen til den røde Port - XXXXII. Gringoire faar en god Idé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 329
Ord vilde trænge ind i Præstens Hjerte som
tusen gloende Jern: »Aa, jeg ved, at Føbus
ikke er død!«
Præsten strakte Quasimodo til Jorden med
et Spark og styrtede skjælvende af Raseri ind
under Trappehvælvingen.
Da han var borte, tog Quasimodo Piben op.
»Den er blit rusten,« sa han, idet han rakte
hende den. Derpaa gik han.
Den unge Pige, som var blit i høi Grad
rystet af dette voldsomme Optrin, faldt udmattet
om paa sit Leie og brast i en voldsom Graad.
Hendes Himmel var atter blit mørk.
Præsten havde famlet sig tilbage til sin
Celle. Det var ude med Hr. Claude, Han var
skinsyg paa Quasimodo !
Han gjentog med en tankefuld Mine sine
sl;jæbne3vangre Ord: »Ingen skal ha hende!«
XXXXII.
Gringoire faar en god Idé.
Efterat Pierre Gringoire havde set, hvilket*
Vending hele denne Sag tog, og at der afgjort
ventede Hovedaktørerne i Komedien Strikke,
Galge og andre Ubehageligheder, havde han ikke
Lyst til at blande sig yderligere deri.
Landstrygerne, som han fremdeles opholdt sig iblandt,
Victor Hugo: Notre-Dame. 82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
