- Project Runeberg -  Notre-Dame /
402

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXVIII. Den lille Sko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

~ 402 —

fkke har andet end hende, at jeg er gammel,
og at hun er en Naadegave, Den hellige Jomfru
har sendt mig! Og saa er I allesammen saa
snille! I vidste ikke, at hun var min Datter,
men nu ved I det. Aa, jeg elsker hende ! Hr.
Profos, jeg vilde heller ha boret et Hul i mine
Indvolde, end at hun skulde ha en Rift paa sin
Finger! — Kongen, siger I ? Han kan ikke ha
synderlig Fornøielse af, at man dræber mit lille
Barn ! Kongen er jo desuden god I Det er min
Datter, det er min Datter, min! Hun er ikke
Kongens, I har intet med hende at gjøre! Jeg
vil drage bort herfra. To Kvinder, som drager
forbi, Mor og Datter, dem lar man passere; la
os passere ! Vi er fra Rheims. Aa, I er snille
Mennesker, mine Herrer Soldater, jeg holder
saameget af jer allesammen. I vil ikke ta min
kjære lille Pige fra mig, det kan ikke være
muligt! Mit Barn! Mit Barn!«

Vi vil ikke prøve paa at gi Læseren en
Forestilling om hendes Fagter, hendes Tone, om
Taarerne, hun slugte, mens hun talte, om
hvorledes hun først foldede og saa vred sine Hænder,
om hendes hjerteskjærende Smil, om hendes
Sukken og Stønnen, om de frygtelige Skrig,
hvormed hun blandede sine vanvittige, forvirrede
og usammenhængende Ord. Da hun taug,
rynkede Tristan l’Hermite Panden, men det var for
at skjule en Taare, som glimtede i hans
Tiger-øie. Han overvandt imidlertid denne Svaghed
og sa kort:

»Kongen befaler det.«

Derpaa bøiede han sig over imod Henriet
Cousin og hviskede til ham :

»Skynd dig at bli færdig!« Den frygtelige
Profos følte maaske selv Modet svigte.

Bødlen og Soldaterne traadte ind i Cellen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free