Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXIX. En ung hvidklædt Pige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~ 413 —
besynderlig Maade. Deres Stemmer naaede klart
og tydelig op til ham, og han hørte dem si;
»Men han brækker jo Halsen!«
Quasimodo græd.
Omsider begreb Domprovsten skummende
af Raseri og Rædsel, at alt var forgjæves. Han
samlede imidlertid al sin Kraft til en siste
Anstrængelse. Han klamrede sig til Tagrenden,
stemmede sine Knær imod Muren og greb med
Hænderne fat i en Revne i Stenene. Saaledes
lykkedes det ham at hæve sig maaske en Fod.
Denne Bevægelse fik imidlertid Blyrøret til
pludselig at bøie sig, og i det samme revnede ogsaa
Kutten. Da han mærkede, at alt svigtede, og
ikke havde andet at holde sig fast med end sine
stive og afmægtige Hænder, lukkede den
ulykkelige Domprovst Øinene og slåp Tagrenden.
Han faldt.
Quasimodo saa ham falde.
Et Fald fra en slig Høide er sjelden lodret.
Da Domprovsten styrtede ud i Rummet, faldt
han i Begyndelsen med Hodet ned og Armene
udstrakt; derpaa dreiede han sig flere Gange
rundt; Vinden drev ham over paa Taget af et
Hus, hvor den Ulykkelige begyndte at slaa sig
ihjel. Faldet havde imidlertid endnu ikke gjort
det ganske af med ham. Klokkeren saa,
hvorledes han søgte at klamre sig fast til Kvisten
med Neglene; men Taget var for skraat, og
han havde ikke flere Kræfter. Han gled hurtig
ned ad Taget som en Tagsten, der har revet
sig løs, og faldt ned paa Stenbroen. Saa rørte
han sig ikke mere.
Quasimodo saa atter over paa Zigøinersken,
hvis Legeme han nu saa hænge, i Galgen
skjæl-vende under den hvide Kjole i Dødskampens
■m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
