Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
"Ja, hvorfor ikke," svarede hun. Hun stod og pres
sede Spidsen af Skoen ned i en Sprakte i Gulvet.
"Paa Fredag stal der nok vare Fremmede i Praste
gaarden — vilde De da lade mig faa en Dans?"
"Med Forneielse; hvilken Dans Mster De?" svarede
hun, idet hun bestrabte sig for at tale i Dametone.
"En Francaise?" — for de ere saa lange, tankte Ole.
"Anden Francaise er ikke optaget," svarede Frøkenen.
"Og en Gallopade?"
"Ja — Tak; ferste Gallopade!" svarede hun lidt
neiende.
"Og en Polka?"
"Nei, nei! ikke mere!" raabte den Lysegrenne og saa
paa Ole med Wngstelse.
Idetsamme kom Hans i fuld Fart: "Aa! hvor heldigt,
at jeg fandt Dem, Freken! — men i hvilket Selstab!"
Dermed tråk han paa sin elstvcerdige Maade den Lyse
grenne med sig, for at sinde hendes Tei og stutte sig til de
Andre.
"En Francaise og en Gallopade; men ikke mere — ja
ja, jaja!" gjentog Falter Ole. Han stod som fastgroet paa
samme Plet. End elig markede han, at han var alene. I
en Fart greb han en Hue, listede sig ud ad Vagveien, sneg
sig gjennem Haven og kreb saa med stort Besvar over Have
gjcerdet ikke langt fra Porten, der stod paaklem.
Han flog ind paa den ferste Fodsti gjennem Marken,
idet han fastede sine Dine pia Prastegaardens Skorstens
piber. Han havde en svag Fornemmelse af, at han blev
vaad tilknas i det heie Gras ; derimot» markede han slet
ikke, al Sorenskriverens gamle Uniformshue, forn han havde
varet saa heldig at trive i Farten, vaklede rundt paa hans
Hoved, indtil den kom til Ro derved, at den store Skygge
gled ham ned over Dret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
