- Project Runeberg -  Novelletter /
58

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58
Alphonse havde trukket begge sine Handster paa og
knappet dem. Derpaa havde han verstet sin Hat saa den
skinnede, og nu gik han frem og tilbage paa Gulvet og
kigede i Charles’s Brev, hoergang han gik forbi Pulten.
De pleiede hver Dag at tilbringe en Timestid fer
Middagen i en Caf6 ved den store Boulevard, og Alphonse
begyndte at lenges efter sine Aviser.
"Bliver du da aldrig ferdig med det Brev!" fagde han
lidt ergerlig.
Charles taug et Secund eller to; men faa fprang han
op, faaat Stolen faldt om : Kanste Alphonse indbildte sig,
at han lunde gjere det bedre? vidste han ille, hvem der
egentlig var den dygtigste i Forretningen? — og nu strem
mede Ord ud med den utrolige Hurtighet», som det franske
Sprog lan faa, nåar det henferes i heftig Lidenstab.
Men det var en grumset Strem; den ferte med sig
mange stygge Ord, Bebreidelser og Beskyldninger, og gjen
nem det hele led der ligesom en tilbagetrengt Hulken.
Mens han lev op og ned ad Gulvet med knyttede
Hender og Haaret i Uorden, lignede Charles en liden rag
get Terryer, der bjeffer ad en fin italiensk Vindhund. Til
slut greb han sin Hat og lpb ud.
Alphonse havde seet paa ham med store, forundrede
Dine. Da han var borte og der blev stille i Verrlset, var
det som om Luften endnu dirrede efter de heftige Ord. Et
or et duttede de frem for Alphonse, medens han stod übe
vegelig ved Pulten.
Om han ikte vidste, Hoem der var den dygtigste? — jo
isandhed! han havde jo aldrig negiet, at Charles var ham
langt overlegen.
Han maatte itle tro, at det stulde lykles ham at til,
rane sig Alt med sit glatte Ansigt. — Alphonse var stg ilte
devibst, at han nogensinde havde berevet sin Ven noget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free